Fortællingen om Tivoli

TIVOLI FORSIDEpsd

Velkommen til Minby.dk’s nye serie om Tivoli. 

Her kan du de næste uger følge med i den store fortælling om hele hovedstadens forlystelsespark. Vores tese er, at du har et forhold til Tivoli. Om du er ung eller gammel, fra Østerbro, Vesterbro, Valby eller Nørrebro, rig eller fattig. Vi tror, du har minder, enten fra barndommen, ungdommen eller fra børnenes barndom.

Tager du til fredagsrock, lørdagspicnic, på tøsetur, herrefrokost, til ballet eller suser du bare fra den ene karrusel til den næste? Uanset hvad, så håber vi, der er noget i denne serie for dig.

Gå på opdagelse i portrætterne af Tivolis mange ansigter. Spis dig gennem tivoli med vores guides, blive klogere på de enkelte forlystelser og se historiens udvikling manifestere sig på billeder.

Du kan følge serien i papir-avisen og her på minby.dk/tivoli, hvor du i løbet af de næste uger vil opleve universet vokse – og måske være en af de heldige, der kommer med os bag kulisserne i Tivoli.

God læselyst.

Tivoli-portrætter

Foto og collage: René Mølskov
Foto og collage: René Mølskov

Spis dig gennem Tivoli

Tivoli bliver aldrig færdig

Tivoli gennem tre århundreder

Forlystelser i Tivoli

Pressefoto: Tivoli
Pressefoto: Tivoli

Tivolis nuværende Ballongynge er fra 1943. Den stod oprindeligt der, hvor legepladsen Rasmus Klumps Verden ligger. Her indrettede man ’Gamle Tivoli’ i 1943 i forbindelse med Tivolis 100-årsjubilæum med kopier af tidligere Tivoli-forlystelser. Ballongyngen er location i mange film og tv-serier. En af de mest berømte scener er fra filmen ’Forelsket i København’, hvor Siw Malmkvist og Henning Moritzen synger den berømte titelmelodi, og gyngen flyver ud over Københavns tage. rem

Foto: Lasse Salling, Tivoli

BAG OM FORLYSTELSEN

Rutsjebanen

Alder: 105 år. Opført i 1914 af tømmermester Valdemar Lebech. Trærutschebanen er én af verdens ældste træ-rutschebaner i drift
Anslået nypris i dag: 100 millioner. Renoveret i 2014 for over 4 mio.
Størrelse: Banen er 625 meter lang plus 95 meter sidespor og værksted. Banen dækker et areal på ca 1800 m2. Topfart: 56 km/t
Vægt: Et vogntog med passagerer vejer cirka 4 ton.
Rutschebanen kører årligt langt over 1 mio. gæsteture.
Særligt: Rutschebanen er en af de meget får (1 i Australien og 1 i Finland) der styres af en bremsemand der kører med, alle andre steder foregår det ved automatik.

Kilde: Mogens C. Ramsløv, underdirektør. Se flere fakta på minby.dk/tivoli

rem