Klumme Githa Schultzs: Født og opvokset på det Vesterbro, hun stadig er en del af

Klummeskribent minby Githa Schultz

Præsentation: Vesterbro Bladets nye klummeskribent Githa Schultz er opvokset i Haderslevgade 27.

Med egne ord, har hun været her ligeså længe som Sonja fra Saxogade – og hun bor her endnu.

Hun voksede op i en familie på Vesterbro med en mor, som var operasanger, kordegn og kirkesanger og en far som var arbejdsformidlingschef i Tøndergade. Han var samtidig kredsformand for Socialdemokratiet på Vesterbro og i Sydhavnen. Det var dengang statsministeren hed Anker Jørgensen.

Githa Schultz har boet i i USA en årrække, både Californien, West Virginia og New York, hvorfra hun arbejde som skribent, ved siden af arbejde som zoneterapeut og massør i Midtown på Manhattan.

Hun har også været bosat i Italien, Grækenland og Tyskland, hvorfor hendes klummer også ofte vil have et blik ud mod verden.

Hun vendte efter fire år i USA tilbage til Vesterbro i 2004. Desuden er hun arving til Danmarks største erotiske kunstsamling, udøvende billedkunstner og stewardesse.

Hendes klummer vil handle om livet set med Vesterbroøjne, men med tanke på den verden vi lever i. Selv siger hun, at hun holder af det lidt pinlige, det skæve og det kantede. Med et bankende Vesterbro-hjerte skriver hun om det alvorlige, men også det humoristiske og selvironiske. Byd hende velkommen på minby.dk/vesterbro

Githa Schultz