Frem til foreløbigt 13. april skal bilister ikke betale for at parkere på Frederiksberg.
Frem til foreløbigt 13. april skal bilister ikke betale for at parkere på Frederiksberg. - Foto: Martin Sørensen

Frederiksberg afskaffer betalingsparkering under coronakrisen

I de kommende uger gælder søndagens p-regler hver dag på Frederiksberg. Det betyder, at bilister fra 25. marts til foreløbigt 13. april ikke skal betale for at parkere på Frederiksberg.

Den politiske krisegruppe på Frederiksberg, som består af alle relevante udvalgsformænd m/k, har besluttet at lempe p-reglerne under coronakrisen. Det oplyser borgmester Simon Aggesen (K).

Beslutningen kommer først og fremmest for at sikre, at de mange, der gør en særlig indsats under coronakrisen, ikke skal spekulere på prisen for at tage bilen på arbejdet.

»Der er helt utroligt mange medarbejdere, der gør en særlig indsats og som arbejder ekstra meget i disse uger. Det mindste, vi kan gøre, er, at give dem mulighed for at tage bilen uden at skulle betale for parkeringen,« udtaler Simon Aggesen.

Parkeringsvagter bliver til parkvagter

Også formand for Frederiksberg Kommunes by- og miljøudvalg, Jan E. Jørgensen (V), glæder sig over beslutningen:

»Der er så lidt trafik for tiden, at det ikke giver mening at kræve betaling for parkering. Samtidig kan vi bruge cityassistenterne til at hjælpe borgerne med at holde afstand i vores parker og pladser, så det er en helt naturlig konklusion at sløjfe betalingen,« siger han.

Byens p-vagter er fortsat på gaden – dog med mindre bemanding som et led i kommunens kriseberedskab. De holder øje med byen og er særligt opmærksomme på, at ingen biler spærrer for brandveje eller på anden måde holder så de er til gene for færdselssikkerheden.

Beslutningen gælder foreløbig til 13. april. Den berører ikke beboerlicensen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Ja, det er da ananas i egen avis-juice: Men tag lige en smut forbi e-avis-arkivet på www.e-pages.dk/nmvesterbrobladet/ og gå på opdagelse i avisarkivet. Der er masser af godt læsestof i denne corona-tid.

Fire fede alternativer til at gå ud

Det blev en stor succes, da nordvestborger Dan Kreutzfeldt søndag arrangerede altanfrokost med livemusik og fællessang i sin andelsforening, der ligger mellem Stærevej, Ørnevej og Sneppevej.4

Altanfrokost og fællessang blev et kæmpe hit: »Vi gør det igen på søndag.«