Myndighederne opfordrer til, at man så vidt muligt undgår offentlig transport i myldretiden.
Myndighederne opfordrer til, at man så vidt muligt undgår offentlig transport i myldretiden. - Foto: Martin Sørensen

Opfordring fra ministeriet: Undgå offentlig transport i myldretiden

På et pressemøde lige nu giver statsminister, Mette Frederiksen, sammen med repræsentanter fra blandt andet politiet og sundhedsmyndighederne, en opdatering omkring coronavirusset i Danmark.

Stigningen i smittede kommer til at betyde en række ændringer i flere dele af det danske samfund.

Blandt andet får det betydning for den offentlige transport.

»For rigtig mange mennesker er den kollektive trafik en del af hverdagen, hvor man kan komme ud for at stå eller sidde tæt på andre mennesker. I den aktuelle situation med coronavirusset opfordrer vi derfor de rejsende til at være hensynsfulde over for hinanden og særligt over for de ældre medrejsende,« udtaler transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.

Ministeriet opfordrer folk til at tage lidt senere eller lidt tidligere på arbejde for at undgå, at der bliver for pakket i metro, s-tog og bus.

DSB og Metroselskabet planlægger desuden at indsætte ekstra togmateriel for at fordele trafikken over flere afgange.

Opfordringer til rejsende med kollektiv transport

  • Gå eller tag cyklen ved kortere ture

  • Rejs uden for myldretiden

  • Vis hensyn til andre rejsende – host eller nys ikke i nærheden af andre rejsende

  • Husk den gode håndhygiejne – når du har været i kontakt med flader, hvor mange har været, skal du være særligt opmærksom

  • Rejs ikke med kollektiv trafik, hvis du er syg, eller formoder at være smittet

På pressemødet, som du kan følge med i her, opfordrer statsminister, Mette Frederiksen, til at alle borgere gør deres ypperste for at inddæmme smitten.

Det betyder blandt andet, at man skal tage sine forholdsregler og være særligt opmærksom på borgere, der er udsatte.

Læs flere råd om rejser med offentlig transport.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Den personlige valgkamp i fjor, hvor hun blandt andet fik hjælp af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, var ikke nok for Yildiz Akdogan, der ikke blev genvalgt.

Lokalformand: Skuffet over Yildiz‘ stemmetal

Vestia træner lige nu ved Bavnehøj, men kan se frem til nye boldbaner i Jernbanebyen.

LEDER: Kæmpe sejr for Vesterbro og Vestia