Onsdagens to biltyverier har fået Dragør-borgere til at frygte for en ny koordineret indbrudsbølge.
Onsdagens to biltyverier har fået Dragør-borgere til at frygte for en ny koordineret indbrudsbølge. - Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Borgere frygter ny indbrudsbølge: Biltyve på spil ved supermarkeder og børnehaver

I november kunne politiet anholde en 17-årig dreng for at have begået hærværk mod 17 biler forskellige steder i Dragør. Nu ser det ud til, at borgerne skal plages af indbrud i deres biler.

Dragør er den kommune i landet, hvor der er flest indbrud pr. husstand, viser tal fra Danmarks Statistik. Men det er ikke kun indbrud i folks hjem, der plager Dragør-borgerne. Også bilejerne skal være på vagt. I november blev en 17-årig dreng anholdt og sigtet for at have begået hærværk mod biler 17 forskellige steder i byen. Og onsdag blev der begået indbrud i to biler med kort tidsinterval to forskellige steder.

Det første indbrud skete onsdag mellem klokken 16.50-17.00 på parkeringspladsen på Magleby Torv – mellem Netto og Føtex. Bilejeren Jonas Modigh Hansen oplyser, at biltyven, efter at have smadret sideruden, har taget en sort pc taske fra bagsædet.

»Der holdt en hvid kassebil på parkeringspladsen med udenlandske plader,« skriver en person på Facebook på bilejerens opfordring om at vidner melder sig på banen.

Daisy Jensen fortæller, at hun havde indbrud i sin bil. Det var sidste torsdag. På Kronager. Her blev bagruden smadret.

Vicky Landsberg undrer sig over, at ingen mennesker har bemærket, at der bliver smadret en bilrude på en parkeringsplads.

»Jeg er chokeret over, at det kan ske så åbenlyst i et befærdet område, mens det stadig er lyst. Det er uroligt, at ingen har hørt eller set indbruddet, da der altid er masser af kunder på den tid af dagen. Vi borgere i Dragør må blive bedre til, at reagere på påfaldende adfærd,« skriver Anne-Mette Høj.

Indbrud en halv time senere

Cirka en halv time efter indbruddet på Magleby Torv sker der et indbrud i et bil på parkeringspladsen ved institutionen Sølyst i Søvang. Det sker mellem klokken 16.25-16.40.

»Bilruden smadret i højre side. Der var flere biler på parkeringspladsen og børn og forældre ude. Da jeg kommer ud til bilen var flere biler kørt og ingen mennesker at se,« skriver Christine Toreld.

En borger mener, at det må være en person med lokalkendskab, der står bag:

»Det lyder som om, at det er samme person, der har stjålet tasken på Magleby Torv før den anden taske er stjålet ved Sølyst.«

På spørgsmålet om der er videooptagelser fra parkeringspladsen på Magleby Torv kan en medarbejder fra Føtex oplyse, at supermarkedet ikke har optagelser fra parkeringspladsen, men kun af de varer, der er placeret uden foran butikken.

»Ja, tænk, hvis Føtex kunne få lov til at videoovervåge hele parkeringsarealet, så havde tyven/tyvene været fundet nu,« skriver en person.

Linda Kirkegård Johansen konstaterer, »at der åbenbart er en ny bølge af biltyverier på vej.

»Det sker ved institutionerne herude, så snart de ser forældre gå ud af bilen uden tasker, så slår de til og tager deres værdigenstande.«

Føtex og Netto bør gå sammen om videoovervågning – også i kælderen.

Martin Crome

Læs også: Farlig tendens: Dragør-unge bag hærværk, kriminalitet og trusler mod andre unge

Læs også: Politidirektøren om indbrudsbølge: »Vi har en særlig dedikeret fokus på Dragør«

Læs også: Indbrudsbølgen i Dragør: 31-årig mand knaldet for villaindbrud

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Boltens Food Court byder foråret velkommen på fredag.

Boltens byder foråret velkommen

Isbjørneungen er født 6. december 2019. Den stolte mor i baggrunden hedder Noel.9

Isbjørneunge i dagslys for første gang