En trafikø-løsning kan skabe grønnere forhold i Middelalderbyen.
En trafikø-løsning kan skabe grønnere forhold i Middelalderbyen. - Foto: Christian M. Olsen (arkiv)

DEBAT: Sådan kan København blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden

Indlægget er udtryk for skribenternes egen holdning

Af Miljøpunkterne i København, Rådet for grøn omstilling, Cyklistforbundet København, Delebil-fonden LetsGo, By- og Pendlercykel Fonden & IDA energi- og klimapolitik

Hver dag holder titusindvis bilister i kø i trafikken i København. De mange biler skaber pladsmangel, klimabelastning og forurening i byen. Det kræver handling nu, hvis København også i fremtiden skal være en attraktiv by at leve i.

Trængsel og luftforurening koster nu samfundet over 100 mia. kr. om året, og en stor del af prisen betales af borgerne i de store byer. Trængsel og luftforurening er fortsat en langt større omkostning for samfundet end CO2-udslip, men vi kan se i vores byer, at klimaforandringerne rammer stadig hårdere i form af skybrud, tørke og hedebølge.

Man skal stå meget tidligt op, hvis man vil indfri Københavns mål om at være CO2-neutral i 2025 og regeringens 70%-mål for hele Danmark i 2030. Det er ambitiøse og helt nødvendige målsætninger, der kalder på effektive, konkrete løsninger. Heldigvis findes der afprøvede og effektive løsninger, uden at det bliver nødvendigt med et decideret forbud mod privatbilismen.

Vi foreslår at inddele byen i ’trafikøer’. Med denne metode bliver der kun adgang med biler til og fra alle beboelseskvarterer fra én større vej. Det betyder, at der kun er langsom lommekørsel i beboelseskvarterer, og at den gennemkørende trafik holdes ude.

Herved frigives plads i gaderne til cykler, gående og offentlig transport. Små åndehuller med beplantning og åbent vand vil være en mulighed. Når hele byen er inddelt i trafikøer, vil også borgere med egen bil være langt stærkere motiveret for at bevæge sig rundt i byen på andre måder; metro, cykler, gåben osv.

Den belgiske by Gent har indrettet sig med seks trafikøer siden foråret 2017. Siden da er biltrafikken i myldretiden reduceret med 12%. Antallet af cyklister er steget med 25% og brugen af kollektiv transport er steget med 28%. Efter et år var luftforureningen i bymidten faldet med hele 18%.

Også i København har vi gode resultater med trafikøer. Nørrebrogade er blevet delvist bilfri, og her kører nu BRT-busser og ca. 40.000 cyklister dagligt.

Guldbergsgade-kvarteret på Nørrebrogades ene side er indrettet som trafik-ø med adgang fra Tagensvej. Det er et trygt kvarter, hvor veje er omdannet til skolegård og plantebede. 10% af den samlede biltrafik på Nørrebro er forsvundet.

Trafikøerne kan medføre større belastning af de store indfaldsveje, der betjener trafikøerne. Her kan løsningen være tunnelføring af vejen, der vil fjerne en barriere og give plads til blå-grønne korridorer for bløde trafikanter (fx supercykelstier) og bedre offentlig transport, så der skabes en selvforstærkende positiv udvikling. Det vil give mulighed for at skabe flere blå-grønne opholdssteder i byen og bidrage til at modstå voldsomme skybrud og hedebølger.

En trafikø-ordning for hele byen bør tage udgangspunkt i borgernes egne lokale forslag. Vi ser derfor gerne, at ordningen med det samme indfases med forsøgsordninger flere steder i byen, hvor der allerede er lokale forslag og ønsker til dette; fx Middelalderbyen i Indre By og Sct. Kjelds Kvarter. På den måde kan erfaringer også indhøstes før trafikøer bliver fuldt gennemført for hele København inden klimamålet i 2025.

København skal være en by, hvor bæredygtighed og livskvalitet er i højsædet. Det skal være en by, hvor det altid er nemmere at gå, tage cyklen eller offentlig transport end bilen. At indrette hovedstaden med trafikøer vil styrke både sundhed, byliv og de bløde trafikanter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Den heldige Frederiksberg-borger vidste faktisk ikke, at det var en Vikinglotto-kupon, hun havde indløst.

Nyslået Frederiksberg-lottomillionær anede ikke hun havde spillet

Lokaludvalget mener, at der bør være bibliotek i tilknytning til Kulturcenter Kildevæld i fremtiden.

Debat: Bibliotek på Kildevældsskolen – vi glæder os til mere borgerindragelse