Englandsparken er ikke voldsomt besøgt, som den ser ud nu.
Englandsparken er ikke voldsomt besøgt, som den ser ud nu. - Foto: Områdefornyelsen Sundby

Hvad drømmer du om i Englandsparken og Sundby Idrætspark?

Englandsparken og Sundby Idrætspark skal udvikles, og alle kan være med. Områdefornyelsen Sundby inviterer til møde på mandag 2. marts, hvor man kan høre mere om planerne for de to projekter og dele sine drømme for stederne.

Englandsparken og Sundby Idrætspark ligger som en grøn kile mellem Irlandsvej og Englandsvej. Bastante hække og kilometervis af hegn langs området gør at parkerne kommer til at virke som en barriere mellem to meget forskellige boligområder Urbanplanen på den ene side og villakvarteret på den anden. Visionen er at gøre området til et samlingspunkt i stedet for. Området skal åbnes og der skal skabes mere liv, tryghed og fællesskab.

Konkret skal der laves et visionsoplæg til begge parker, som kan bruges til at søge midler til udviklingen.

’Med et visionsoplæg i hånden kan vi gå til fx politikere og fonde og sige; ’Se hvor fantastisk Englandsparken og Sundby Idrætspark kan blive.’ Begge parker har et kæmpe potentiale som vi med Områdefornyelsen skal have udfoldet, til glæde for alle borgere i bydelen,’ lyder det fra Robert Nielsen, som er en del af Områdefornyelsens formandskab.

Oplæg og drømme

Projekterne kickstartes med mødet den 2. marts. Her kan man høre om den udviklingsplan, der er lavet for den fredede Englandspark, og som skal tænkes ind i den kommende udvikling med fokus på at åbne parken og skabe mere tryghed. Derudover kan man høre om planerne for et ungecenter i Sundby Idrætspark og om de overordnede rammer for udvikling af begge steder.

Over en sandwich bliver der i en efterfølgende workshop mulighed for at dele sine drømme for de to parker, ligesom der bliver mulighed for at tilmelde sig projektudviklingsgrupper til Englandsparkprojektet og idrætsparken.

Det bliver projektudviklingsgrupperne, der sammen med projektledere fra Områdefornyelsen skal arbejde videre med projekterne og udvikle områderne.

Alle interesserede er velkomne til mødet, der finder sted i Baglokalets hyggelige lokale i Fremad Amagers klubhus på Sundbyvestervej 60, mandag 2. marts klokken 17.30–20.30.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jakob Næsager fra Det Konservative Folkeparti mener, at der bør gøres noget ved parkeringsmulighederne omkring Rigshospitalet.

DEBAT: Ussel kamp mod de syge og deres familier

Bent Jørgensen.

Ny bog: En fortælling om sporvogne