Dennis W. Clausen fra Venstre i Tårnby.
Dennis W. Clausen fra Venstre i Tårnby. - Foto: PR-foto

Venstre vil have bus tilbage på Tømmerupvej

Venstre i Tårnby vil have busdrift tilbage på den sydlige del af Tømmerupvej.

I foråret 2018, da Teknik- og Miljøudvalget i Tårnby havde busbestillingen for 2019 på dagsorden, deriblandt nedlæggelsen af bus 34’s kørsel på Tømmerupvej fra Englandsvej og sydover, stemte partiet for – dengang repræsenteret i udvalget af Heidi Ladegaard.

Siden er Dennis W. Clausen indtrådt i byrådet i stedet – og han forstår godt Venstres stillingtagen i 2018.

»Jeg har talt med Heidi om det, og dengang blev det præsenteret som om, at der ikke var noget alternativ – at der ikke var råd. Men siden i februar kom forslaget om en ny, tværgående buslinje til 2,9 millioner, som der pludselig var råd til. Det er en skævvridning af, hvordan vi behandler borgerne i kommunen,« siger Dennis W. Clausen.

Bestillingen af en ny, tværgående buslinje fra 2021 mellem Kastrup station og Vestamager station, var på dagsorden i efteråret, hvor Venstre stemte imod.

»Der gik jeg Lars Hein (S) (formanden for Teknik- og Miljøudvalget, red.) hårdt på klingen, fordi han blankt afviste at tage busdriften på Tømmerupvej op igen. Der er jo ingen, der beder om 10-minutters drift, men bare et minimum på en gang i timen eller en gang hver anden time,« siger Dennis W. Clausen.

Og Venstre har tænkt sig at tage sagen op igen.

»Bare rolig, der kommer noget fra os. Enten i forbindelse med budgetforhandlingerne eller også som en selvstændig sag. Det er blevet en mærkesag for os, at vi skal have busdrift på den sydlige del af Tømmerupvej igen. Tårnby skal have råd til at have busser kørende i de tyndt befolkede områder. Vi får da ingen børnefamilier til at flytte dertil, når deres børn ikke kan komme til og fra noget,« siger Venstremanden.

Han synes godt om borgernes forslag om at lade hver anden bus 33 køre ad Tømmerupvej og hver anden ad Kongelundsvej.

Læs også: Forslag fra borgere: »Lad bus 33 køre ad Tømmerupvej hver anden time«

»Det er en god ide, og jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke kan gøre det. Lars Hein har bare fejet det af bordet og sagt, at vi ikke kan bede Movia om alt muligt. Men det mener jeg godt, vi kan.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Fastelavn for flere aldre i Ryparken.

Fest og fastelavn for nye boliger

Konservative har nu indgivet deres medlemsforslag om at droppe en tredje daginstitution på Saxtorphsvej til Borgerrepræsentationen, som mødes på torsdag.

Ændringsforslag: Find en anden placering til den planlagte institution på Saxtorphsvej