Randbølvej blev lukket for udkørende biler for nogle år siden, men det har givet øget trafik på blandt andet Ådalsvej.
Randbølvej blev lukket for udkørende biler for nogle år siden, men det har givet øget trafik på blandt andet Ådalsvej. - Foto: Foto: Anja Berth

Konservative vil have genåbnet Randbølvej

Politikerne skal denne uge beslutte om Randbølvej skal genåbnes, som Konservative foreslår.

Skal Randbølvej genåbnes for trafik? Det skal politikerne i Borgerrepræsentationen tage stilling til på sit møde torsdag 26. februar.

Forslaget kommer fra Konservative, som mener, at lukningen af Randbølvej ved Grøndalsparkvej har givet øget tryk på blandt andet Bangsbovej og Ådalsvej, hvor beboere tidligere har rejst problemet.

»Vi ønsker en fuld genåbning af Randbølvej med det formål at dæmpe den gennemkørende motortrafik på de omkringliggende private fællesveje som alternativ til, at kommunen skal overtage disse til offentlig vej og på sigt nok også kan blive nødsaget til at overtage endnu flere private fællesveje i området,« skriver gruppeformand for Konservative, Jakob Næsager, i en mail.

En fuld genåbning af Randbølvej indebærer en ombygning af krydset mellem Randbølvej og Ring II (Rebildvej/Grøndals Parkvej), der ifølge Næsager dermed gøres betydeligt mere trafiksikkert og gør Randbølvej egnet til dobbeltrettet trafik.

Dette involverer blandt andet etablering af cykelbaner i krydset, flytning af kantsten og omprogrammering af signalprogrammerne.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til medlemsforslaget på sit næste møde.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6.marts 2018 et alternativ til forvaltningens indstilling om at en række private fællesveje omkring Randbølvej skulle overtages til offentlig vej.

Udvalget besluttede i stedet, at Randbølvej skulle genåbnes, og krydset skulle bygges om. Men udvalgets beslutning er endnu ikke finansieret og dermed ikke effektueret.

Og det mener en beboer på Ådalsvej Jes Kønig er på høje tid:

»De bør snart få genåbnet den vej. Det giver ingen mening, at trafikken kører ned ad vores vej og Bangsbovej, som det er tilfældet i dag. Randbølvej er bred nok til at rumme trafikken fra Sallingevej, så man kan køre direkte til Frederiksberg eller videre på Grøndals Parkvej uden at skulle ned af de små private villaveje,« siger Jes Kønig.

Konservative foreslår, at der bliver åbnet på Randbølvej.

Konservative foreslår, at der bliver åbnet på Randbølvej. – Foto: FOTO: Anja Berth

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Julie Maries Vej ved Rigshospitalet er den vej i København, hvor der blev udstedt flest p-bøder i fjor.

25.000 flere p-bøder uddelt: Parkeringsvagter har fået nyt effektivt våben

Alphabeat spiller på Fredagsrock

Fredagsrock: Tivoli afslører to store, danske navne