Musikeren Mathias Heise.
Musikeren Mathias Heise. - Foto: FOTO: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Vinterjazz: Mathias Heise spiller på mundharpe

En spiller guitar, en anden mandolin og måske en tredje klaver. Men så er der dem, der spiller mundharpe.

Har du tid og lyst til at komme ud i kulden og retur i varmen for at lytte til vinterlige jazztoner, så er du på rette vej.

Lørdag 22. februar kl. 21 indtager Mathias Heise og et par andre musikere nemlig scenen for at spille herlige jazztoner.

Det sker på Nordre Fasanvej 46, hvor Café Bartof ligger.

Denne aften kan du lytte med, når Mathias Heise spiller mundharpe og bliver støttet godt op musikalsk af Jacob Fischer på guitar, der blandt andet har spillet sammen med Svend Asmussen, Finn Ziegler og Hugo Rasmussen.

Fået kulturpris

Sidste mand på scenen denne aften er Matthias Petri på kontrabas.

De tre herrer vil sammen spille jazz, så du helt glemmer det kolde vejr udenfor.

Der er entré til den oplevelse.

Tilbage til Mathias Heise så har han blandt andet modtaget Kronprinseparrets Kulturpris, og han er et stort talent på mundharpen, der også var med i bagagen, da han tog til New York for at spille.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Har du en sund nok hverdag? 

Politi til stede i krydset Kalkbrænderihavnsgade/Vordingborggade.

Politiet uddelte bøder i kaotisk kryds fra morgenstunden