30-årige Mohamed Muneim (t.v.) og 31-årige Ibrahim Hursid mødte hinanden på sygeplejestudiet for seks år siden.
30-årige Mohamed Muneim (t.v.) og 31-årige Ibrahim Hursid mødte hinanden på sygeplejestudiet for seks år siden. - Foto: Bo Børresen

Sygeplejerskerne der blev sandwichsælgere: Mød Mohamed og Ibrahim

Når Mohamed Muneim og Ibrahim Hursid ikke står bag disken på deres nye sandwich- og kaffebar ‘Onkels’ på Peter Bangs Vej, så arbejder de som medicinske sygerplejersker på Herlev Hospital.

Advarsel: Den næste sætning kan indeholde spor af fordomme.

Som Ibrahim og Mohamed står der med kasketter og korslagte arme, vil de fleste nok tænke gangsterrappere, før de tænker sygeplejersker. På den anden side er der ikke meget gangstere over Ibrahim og Mohameds brede smil og deres generelle imødekommenhed.

Sagen er da også den, at de to lærte hinanden at kende på sygeplejestudiet for seks år siden. Idéen om en fælles sandwichbar opstod på en studietur til Japan. Økonomien som studerende rakte dog dengang ikke til at åbne eget sted, så idéen blev lagt i skuffen side men ikke opgivet.

Her seks år senere er drømmen så gået i opfyldelse. Ibrahim og Mohamed har faste sygeplejejobs på Herlev Hospital, og 6. januar 2020 slog de dørene op til ’Onkels’ på Peter Bangs Vej 112 (ved siden af ’Støvsugerbanden’).

Artiklen fortsætter under billedet …

Ibrahim Hursid (t.v.) og Mohamed Muneim skiftes normalt til at stå bag disken.

Ibrahim Hursid (t.v.) og Mohamed Muneim skiftes normalt til at stå bag disken. – Foto: Bo Børresen

Onkel Mo og Onkel Ib

Navnet ’Onkels’ er noget, der er opstået de to venner imellem:

»Vi kalder hinanden for Onkel. Onkel Mo og Onkel Ib,« fortæller Ibrahim Hursid.

De to skiftes til at stå bag disken på deres nye spisested:

»Når den ene er på Herlev, står den anden her og omvendt,« forklarer Ibrahim Muneim.

Om konceptet på ’Onkels’ siger Ibrahim:

»Vi sælger sandwiches, pastasalater, hjemmelavet grød, hjemmelavede kager og fairtrade kaffe fra Honduras. I dagtimerne henvender vi os især til elever fra de nærliggende skoler og selvfølgelig til lokalbefolkningen generelt. Det er simpel mad lavet af kvalitetsprodukter til fair priser.«

‘Onkels‘ holder til på Peter Bangs Vej 112 (ved siden af ‘Støvsugerbanden‘).

‘Onkels‘ holder til på Peter Bangs Vej 112 (ved siden af ‘Støvsugerbanden‘). – Foto: Bo Børresen

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
I foråret 2020 laver 30 højskoler, efterskoler og friskoler arrangementer over hele landet, hvor fællessang, fællesspisning og samtale er i fokus. 26. februar lægger VerdensBørn Grundskole rammer til.

Syng og spis med i Emdrup

Rasmus Klump er klar til at byde byens børn velkommen, når Tivoli inviterer på fastelavnsfest på søndag.

Med Rasmus Klump som vært: Slå katten af tønden til Tivolis fastelavnsfest