Marianne Kørvell er købmand for den nye Rema 1000-butik på Amager Strandvej.
Marianne Kørvell er købmand for den nye Rema 1000-butik på Amager Strandvej. - Foto: Rema 1000.

Rema 1000 skyder op som paddehatte: Ny butik åbner på Amager Strandvej

Supermarkedskæden Rema 1000 skyder op mange steder på Amager. På torsdag åbner endnu en butik – denne gang på Amager Strandvej.

På torsdag 20. februar åbner endnu en Rema 1000-butik, når købmand Marianne Kørvell slår dørene op på Amager Strandvej 108.

59-årige Marianne Kørvel har kunnet kalde sig købmand i efterhånden fire år, alle sammen i Rema 1000 på Kastrupvej. Hendes titel som købmand lå dog ikke i kortene fra begyndelsen af karrieren. Hendes mand, Jan Kørvell, blev købmand i Rema 1000 på Kastrupvej i 2008, og her gav Marianne Kørvell en hånd, når der var tid til det. I 2012 tog hun dog springet og blev fuldtidsmedarbejder.

»Det er det bedste, der er sket i mit arbejdsliv, at jeg valgte at gå fuldtid i Rema 1000 på Kastrupvej. Udover at jeg kan lide at arbejde sammen med min mand, så elsker jeg også den kontakt med kunderne, som vi har hver dag. Det er vigtigt for mig at gøre det ekstra, så en kunde bliver til en kernekunde, og den indstilling til arbejdet tager jeg naturligvis med til Amager Strandvej. Jeg glæder mig meget til at byde kunderne velkommen,« fortæller Marianne Kørvell i en pressemeddelelse.

Hun overtog butikken som købmand fra sin mand i 2015, og hun fik sin egen, første officielle kontrakt i 2016. Den blev senere fornyet i 2019, hvor butiksadressen nu ikke længere hedder Kastrupvej, men derimod Amager Strandvej.

Toptunet butik

Marianne Kørvell fortæller, at kunderne kan glæde sig til en toptunet butik med stort fokus på økologiske varer, samt en frisk og indbydende fugt- og grøntafdeling.

»Vi vil sørge for at skabe en kombination af god kundeservice og godt udvalg af varer, så vi bliver lokalområdets fortrukne indkøbssted. Udover at vi grundlæggende altid vil sørge for en pæn og ren butik med masser af friske varer, så kommer der også til at være fokus på at omstille til sæsonerne, så kunderne altid kan få det, de efterspørger.«

På åbningsdagen bliver dørene slået op klokken 08.00 – herefter er åbningstiden kl. 07.00-20.00 alle ugens dage.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Christina Blom er leder af Frederiksberg Mad- og Kulturhus.

Snigpremiere på det nye Mad- og Kulturhus

Hjørnestenen er klar til bebyggelse af de ventede ungdomsboliger, men brugerne på Facebook vil hellere have en grøn oase.

Fra Facebook: ‘Giv os en grøn oase fremfor mere byggeri’