Vi må kigge dybt i krystalkuglen efter den næste leder af Kvartershuset. Her er det tidligere leder Susan Hedlund ved huset på Borgbjergsvej.
Vi må kigge dybt i krystalkuglen efter den næste leder af Kvartershuset. Her er det tidligere leder Susan Hedlund ved huset på Borgbjergsvej. - Foto: Michael Paldan (Arkiv)

Kvartershuset i gang med omstrukturering

I kølvandet på debatten om skulpturen på Anker Jørgensens Plads, har spekulationerne om Susan Hedlunds rolle i Kvartershuset i Sydhavnen rumsteret, da flere medier stadig beskriver hende som leder af huset.

Gennem 16 år har Susan Hedlund været leder af Kvartershuset på Borgbjergsvej. Socialdemokraten, som også sidder i Københavns Borgerrepræsentation, måtte dog sidste år trække sig fra posten som daglig leder og blive ansat på deltid på grund af sygdom i den nærmeste familie.

Susan Hedlund er ansat som chefkonsulent i Kvartershuset og står blandt andet for aktiviteterne på seniorområdet og skaffe midler til husets mange aktiviteter, som blandt andet tæller motionscenter, kor, krea-klub, legeland for de mindste, seniormadklub, IT-cafe, helsebriks, mandegymnastik og udflugter.

Lederen af huset fra 1. maj sidste år var Eylem Cagrisan Ünüvar, som Hedlund beskrev som »en profil der har styr på juraen omkring foreningens drift, og som kan rådgive bestyrelsen i takt med at huset fortsat vokser«., har opsagt sit job, og bestyrelsen er i gang med en omstrukturering, der skal skabe større gennemskuelighed omkring husets struktur og finansiering.

I forskellige debatfora har der været rejst kritik af husets ledelse og konstruktion med medlemsskaber, som er knyttet til de enkelte AKB-boligafdelinger i Sydhavnen.

»Folk skal måske prøve at få sig et liv. Og så skal bestyrelsen af huset nok melde ud, hvad der foregår, når de har det hele på plads,« siger Hedlund.

Formålet med Kvartershuset er at skabe boligsociale aktiviteter, der øger livskvaliteten, danner fællesskaber og nedbringe ensomheden i området. Jytte Jensen er formand for Kvartershusets bestyrelse.

Kgs. Enghave Bladet følger op på udviklingen.

Se mere:

www.kvartershuset.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Politidirektør Anne Tønnes i samtale med en bekymret borger ved arrangementet i Dragør.

Politidirektøren om indbrudsbølge: »Vi har en særlig dedikeret fokus på Dragør«

Turen starter ved Aksel Møllers Have Station.

Byvandring om det gamle og nye Frederiksberg