Christina Færch Wiesner
Christina Færch Wiesner - Foto: PR-foto

Christina sælger tøj, der ellers ville være gået til spilde: Nu er hun nomineret til e-handelspris

For snart to år siden skiftede Christina Færch Wiesner en lovende karriere i advokatbranchen ud med outlettøj. Nu er hendes outletbutik EDIE, der har fysisk butik i Kompagnistræde, nomineret til årets e-handelsvirksomhed.

Drømmen var at sælge det nye tøj, der – ifølge moden – var blevet for ‘gammelt’ og på vej i skraldespanden.

»Jeg syntes, det var spild af ressourcer, at der hos danske brands lå masser af gode varer på lager. Varer der intet var galt med, men som var blevet for ’gamle’ til trods for, at de kun havde været i butikkerne i få måneder,« siger Christina Færch Wiesner.

I foråret 2018 åbnede EDIE en fysisk butik på Kompagnistræde 10 i København. I januar sidste år launchede webshoppen edie.dk. Og så gik det ellers stærkt. I 2019 omsatte EDIE for over fire millioner kroner, og omsætningen forventes i 2020 at runde seks millioner kroner.

»Vi som forbrugere er blevet mere miljø- og prisbevidste de seneste år. Mange vil gerne gå i brugt eller ældre tøj, hvis det er bedre for miljøet og pengepungen. Og den tendens rammer EDIE perfekt ind i,« siger Christina Færch Wiesner

»Vores kunder fortæller, at det betyder meget for dem, at de køber tøj, som ellers ville gå til spilde. Og vi gør alt, hvad vi kan, for at EDIE som butik kan blive så miljøvenlig som muligt. Vi har eksempelvis indført cykellevering i København,« siger hun.

Ud af 100 indstillede virksomheder er EDIE blandt 20 udvalgte e-virksomheder, der nu kæmper om at vinde årets e-handelspris.

I slutningen af marts snævres det felt ind til fem virksomheder, der går videre til finalen. Prisen uddeles af Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), der hvert år uddeler priser i forskellige kategorier til de bedste e-handelsvirksomheder i Danmark. cmo

Edie ligger i Kompagnistræde.

Edie ligger i Kompagnistræde. – Foto: Pr-foto

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
18-19. april står programmet på Flids forårsmarked i Nørrebrohallen. Her ses et billede fra Flids julemarked i 2016.

Nørrebrohallen danner ramme om designmarked

Løberne i fredagens lysløb på vej over Lille Langebro.5

Se billederne: Stort lysløb gennem Københavns gader