Nicklas bliver både glad og overrasket, da han får at vide, at han er videre til X Factors liveshows.
Nicklas bliver både glad og overrasket, da han får at vide, at han er videre til X Factors liveshows. - Foto: Lasse Lagoni/TV2.

Nicklas klar til X Factors liveshows: »Jeg kommer til at gi´den gas«

23-årige Nicklas Mietke er klar til X Factors liveshows, efter hans dommer, Oh Land, valgte at sende ham videre fra bootcamp. Det skete her til aften på TV2. Nicklas har holdt på hemmeligheden i lang tid, men det har ikke været så svært, fortæller han til Amager Bladet.

Amagerdrengen Nicklas Mietke er i favoritfeltet til at vinde årets X Factor. Den 23-årige sangstjerne in spe, bonussøn til tidligere divisionsspiller i Fremad Amager, Peter Østergaard Mietke, blev fredag aften på TV2 sendt videre til liveshows. Det skete på bootcamp, hvor hans dommer og mentor, Oh Land, afslørede, at Nicklas er en af hendes tre foretrukne i kategorien over 23 år til at gå hele vejen.

»Jeg har holdt på hemmeligheden siden efteråret. Jeg synes ikke, det har været så svært. Mine nærmeste fik det at vide efter optagelserne, så det har taget det meste af presset. Og alle andre, der har spurgt til, hvordan det er gået, har blot fået at vide, at det kunne jeg ikke fortælle,« fortæller Nicklas til Amager Bladet.

Nicklas begyndte at synge for fire-fem år siden, og han føler, at han er et sted i livet, hvor X Factor og muligheden for at udleve sin drøm om at leve af musik på fuld tid, er det rigtige.

Jeg fik ja‘er fra Blachmann og Ankerstjerne, men ikke noget ja fra Oh Land. Det er lidt sjovt, at Oh Land nu har sendt mig videre til liveshows.

Nicklas Mietke

»Dér for fire-fem år siden begyndte jeg at lære en masse. Jeg øvede guitar, tog sanglektioner og producerede selv nogle sange. Nu var tiden så kommet til at tilmelde mig X Factor. Til audition fik jeg pludselig at vide, at der var ti minutter til, at jeg skulle ind til dommerne. Der var lidt nerver på, men de var alle tre meget søde, og det virkede ganske ufarligt. Jeg fik ja‘er fra Blachmann og Ankerstjerne, men ikke noget ja fra Oh Land. Det er lidt sjovt, at Oh Land nu har sendt mig videre til liveshows,« griner Nicklas.

Læs også: Blachman til Alma fra Christianshavn: »Du er for vild«

Jeg er en glad popdreng

Nicklas, der spiller på andetholdet i Kastrup Boldklub, beskriver sig selv som »en glad popdreng«:

»Jeg har generelt en bred musiksmag, der spænder fra Michael Jackson over Justin Timberlake til Burno Mars. Det bærer mine egne sange også præg af. Men dem holder jeg for mig selv – i hvert fald til jeg føler, at jeg er klar til at præsentere dem.«

Om han kan vinde X Factor? Ja, lyder svaret:

»Bestemt. Jeg tror på mig selv. Jeg er dog blevet noget overrasket over at gå videre. Til Five Chair Challenge var jeg nummer fire på scenen og fik en stol, så det var en lang aften. Til bootcamp plejer dommerne at fortælle det modsatte af, hvad der skal ske, så da Oh Land begyndte at sige ros, ros, ros, tvivlede jeg lidt. Nu glæder jeg mig til liveshows. Det bliver sjovt at prøve. Jeg ved ikke, hvor meget det kommer til at betyde for hverdagen. For hidtil har jeg ikke været så meget på skærmen.«

X Factor kan bane vejen

Nicklas ved, at han efter X Factor – og uanset hvordan udfaldet bliver – vil udgive nogle af sine egne sange, men fokus er lige nu på liveprogrammerne.

»Jeg kommer til at gi‘ den gas for at nå så langt som muligt. De andre deltagere er meget dygtige, men jeg har kun fokus på mig selv,« understreger Nicklas, der arbejder i Leki Aviation, der sælger flydele.

Jobbet er fedt, men Nicklas er klar til flyve højere, hvis han lander en sangkarriere efter årets X Factor.

Læs også: Amager hepper på Nicklas: Oh Land kan sende ham til liveshows i X Factor

Oh Land holder Nicklas på pinebænken inden hun afslører, at han er videre til liveshows.

Oh Land holder Nicklas på pinebænken inden hun afslører, at han er videre til liveshows. – Foto: Lasse Lagoni/TV2.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
En af el-skraldebilerne på arbejde.

Nye el-skraldebiler er forsinket

Bliv klogere på albummet ‘Ormen i dybet’ til foredraget 25. februar.

Mød skaberen af kæmpesuccesen Valhalla