Frederiksberg Parkering må til lommerne og betale penge retur til bilister i Porcelænshaven.
Frederiksberg Parkering må til lommerne og betale penge retur til bilister i Porcelænshaven. - Foto: Martin Sørensen

Parkeringsfejl: Tre års p-afgifter i Porcelænshaven skal retur til bilisterne

Frederiksberg Parkering skal betale 372.000 kroner retur til bilister, der har parkereret i Porcelænshaven på privatvej, der ikke var offentlig vej som kommunens p-vagter troede.

372.810 kroner. Så mange penge skal bilisterne, der har parkeret i Porcelænshaven i de seneste tre år have retur fra Frederiksberg Parkering.

Årsagen er, at p-vagterne, ved en fejl har skrevet p-afgifter på et område, hvor bilisterne gerne måtte holde. Og den fejl vil Frederiksberg Parkering nu rette op på.

Parkeringschef, Stefan Rasmussen, fortæller:

»Vi optog Porcelænshaven som offentlig vej, men kun selve vejbanen. Vi troede, i Frederiksberg Parkering, at vi havde taget det hele med. Men de såkaldte lommer, der er nogle grusstykker, var ikke med i offentlig vej,« fortæller han.

En klagesag fandt fejlen

Det var en helt almindelig klagesag om en p-afgift, der fik Frederiksberg Parkering til at opdage fejlen.

»Vi opdagede fejlen ved en almindelig klagesag, hvor en borger mente, at hun havde tilladelse til at holde i lommerne i Porcelænshaven,« forklarer Stefan Rasmussen.

Klagen gjorde, at Frederiksberg Parkering blev gjort opmærksom på, at det kun er kørebanen i Porcelænshaven som er offentlig vej. De andre p-pladser, lommerne, er ikke offentlig vej.

»Vi har nu taget skiltene ned, så det ikke ser ud som om at det er betalt parkering, så det ikke længere er misvisende,« siger han.

Penge på vej retur

Fejlen gør, at Frederiksberg Parkering skal til lommerne og betale ikke færre end 731 p-afgifter, der er udskrevet i Porcelænshaven, tilbage som er udskrevet fra 14. november 2016 til 14. november 2019.

» Vi har derfor på eget initiativ åbnet alle sager tre år tilbage og begyndt at betale afgifter der uretmæssigt er pålagt tilbage,« siger Stefan Rasmussen, der er glad for at fejlen er blevet opdaget af Frederiksberg Parkering.

Skulle ejerne af de private såkaldte parkeringslommer, der ligger på privatvej, ønske at blive til offentlig vej så kan det godt lade sig gøre. Det er dog op til grundejerforeningen i Porcelænshaven om det skal ske, og så siden en politisk beslutning.

Det vil så betyde, at vejstykket i fremtiden vil få besøg af kommunens p-vagter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Fremover har du mulighed for at få repareret dine gamle ting, så de ikke skal smides ud, hvis du besøger Repair Café Vanløse.FOTO: Morten Lau-Nielsen/Ritzau Scanpix

Slut med at smide ud: Repair Café kommer til Vanløse

Helle Merete Brix foran Krudttønden, som blev angrebet for fem år siden til et offentligt møde om ytringsfrihed, som hun var arrangør af.

Arrangør af debatmøde på Krudttønden for fem år siden: Der er også andet i livet end terror