Hagemanns Kollegium i Kristianiagade, hvor beboerne - alumnerne - får serveret mad.
Hagemanns Kollegium i Kristianiagade, hvor beboerne - alumnerne - får serveret mad. - Foto: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Lokalhistorisk: Kollegiet med tre måltider dagligt før og nu

I Kristianiagade 10 ligger der en imponerende fem-etages ejendom.

Ejendommen er opført i 1907 af en af tidens store erhvervsmænd og samtidig videnskabsmand, Gustav Adolph Hagemann.

Ejendommen er en af Københavns ældste kollegier med plads til 61 alumner. Da G. A. Hagemanns Kollegium blev indviet, var det et af de mest frisindede kollegier af sin tid, idet både mandlige og kvindelige studerende, som de første i Danmark, fik mulighed for at bo side om side på et kollegium.

Udformningen af kollegiet og den daglige gang blev i høj grad præget af Hagemanns ideologi om fællesskabet som det centrale. Der er således madordning, så de studerende er sikret tre måltider om dagen.

Optagelsesprøver var obligatoriske på kollegiet før i tiden. Man skulle igennem tre faser. For det første skulle man testes i sin paratviden om grundlæggeren, kollegiet og andre relevante forhold.

Dernæst skulle man stjæle et skilt, hvorfor der hænger mange skilte rundt om i kollegiet, og til slut skulle man udføre en opgave. En alumne skulle for eksempel løbe sækkevæddeløb ned ad strøget, en anden skulle holde en offentlig tale for ændernes ret til ikke at fryse om vinteren.

Optagelsesprøverne praktiseres ikke længere på kollegiet, men G. A. Hagemanns Kollegium vedbliver at være et sted, hvor man ikke bare flytter ind. Som G. A. Hagemann klart udtrykte det:

»Kollegiet skal være et hjem for dets beboere – et hjem I så høj grad som et kunstigt hjem kan blive. Alumnerne er ikke lejere af et værelse på kollegiet – de, der ikke vil være andet, må leje sig værelse. Nej, de indtræder som led I et stort hjem, hvor de ord, der står over indgangsdøren, skal være de rådende.«

Under 2. verdenskrig var en del af alumnerne aktive i modstandsbevægelsen, og i kollegiets indgangsparti hænger da også en mindeplade med navnene på de alumner som faldt i krigen.

Kollegiet blev, efter krigen, i en periode brugt som lazaret for tyske krigsflygtninge, og først i 1946, kunne alumnerne igen flytte hjem igen til et normalt liv.

Hvam var han så Gustav Adolph Hagemann, som skabte dette unikke hjem for studerende, som den dag i dag, 112 år senere, fungerer helt i overensstemmelse med hans tanker. Han var født i 1842 i en jysk godsejerfamilie, og i 1865 tog han afgangseksamen fra Polyteknisk Læreanstalt (I dag DTU) som civilingeniør med speciale i kemi.

Han blev ansat i Kryolith Mine og Handels Selskabet, hvor han arbejdede i USA i en periode. Her arbejdede han intenst med kryolit og fandt nye mineraler i kryolitten, blandt andet Hagemannit, opkaldt efter ham selv. Han byggede to fabrikker i Pennsylvania, inden han i1870 vendte tilbage til Danmark.

Her blev han medejer af kryolitfabrikken Øresund, samtidig med at han blev knyttet til De Danske Sukkerfabrikker.

Han byggede en sukkerfabrik i Odense, 1878 planlagde og byggede han et fællessukkerkogeri på Skt. Croix, ligesom han byggede sukkerfabrikker i Nakskov, Stege og Assens.

I 1880 blev han direktør i selskabet De Danske Sukkerfabrikker.

Han har tillige virket som medlem af bestyrelserne for Tuborgs Fabrikker, De Danske Spritfabrikker, Burmeister & Wain og var 1880—1902 borgerrepræsentant i København.

Han var formand i overbestyrelsen for »Finsens medicinske Lysinstitut«, hvis forretningsudvalg han stiftede 1896. 1902 blev Hagemann direktør for Polyteknisk Læreanstalt.

Gustav Adolph Hagemann var således et fremragende eksempel på, hvorledes videnskabelig uddannelse kan nyttiggøres i det praktiske liv og samfundsengagement. Han døde 26. april 1916 i København.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Byggervangen 62, 2100 København Ø

www. 2100lokalhistorisk.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
‘Vi kommer ingen vegne ved at lade som om og sige ét og så gøre noget andet i virkeligheden’, skriver chefredaktør Jesper Gisli i denne leder som afslutning på temaet ’Nørrebros tolerance’.

LEDER: Nørrebro, vi skal gøre det vi prædiker

Nils Thorsen mener, at Hejremanden kan sidestilles med en turistattraktion, som Frederiksberg skal værne om.

DEBAT: Ophøj Hejremanden til turistattraktion