Allégården i streg.
Allégården i streg. - Foto: Illustration: Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune

DEBAT: Hvorfor vil boligselskabet rive Allégården ned?

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Lis Schneevoigt, formand for Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune

Tårnbys befolkning er hårdt angrebet af nedrivningssyge. Borgmester Allan S. Andersen har bekræftet, at Tårnby Kommunes Boligselskab har indgivet anmodning til kommunen om nedrivningstilladelse af en udflyttergård fra Tårnby Landsby, Allégården.

Store dele af den alt for tæt bebyggede landsby brændte i forbindelse med en usædvanlig stærk østenstorm i 1858. Det var frostvejr, så alle damme frøs til. Der måtte først hugges hul på isen, før man kunne få vand i brandspandene Dernæst frøs vandet i brandslangerne. Ilden bredte sig med lynets hast. Mange nysgerrige stimlede sammen og forhindrede dermed slukningskøretøjer og brandfolk i at komme frem.

Gårdejer Nicolai Larsen besluttede resolut at genopføre sin gård, som fik navnet Allègården, ude på marken, ved byvejen, nu Tårnbyvej 51. Allègården var en flot, herskabelig bygning, med en hyggelig have omkring, der svarede udmærket til Nicolai Larsens høje poster i lokalsamfundet. Han var sognerådsformand og i en periode medlem af Amtsrådet.

Mange skolebørn tjente en sommerferieskilling ved at hjælpe med at plukke jordbær og høste radiser. En senere ejer ved navn »Store Suhr« kastede sig over dyrkning af tomater under glas.

Samfundsudviklingen medførte, at markerne blev bebygget med boligblokke. Der blev masser af lys og luft omkring dem.

Men hvad kunne man bruge Allègårdens hovedbygning til? Den kom til at spille en betydningsfuld rolle for beboerne i Tårnby Kommunes Boligselskab i forbindelse med familiefester og møder. Beboerne kunne reservere lokalerne i god tid forud, og man måtte skrive sig på alenlange ventelister. Det var en succes.

Men så blev der konstateret skimmelsvamp og et stort behov for et omfangsdræn. Bygningsvedligeholdelsen havde visse mangler, for man havde brugt midlerne dertil på andre ting..

Bevaringsforeningen var til møde med boligselskabet på Allègården i efteråret. Vi er taknemmelige for det møde, hvor formanden for Allègårdens bestyrelse Bo Quist Besser, venligt gav tilladelse til, at en arkitekt i vores bagland, ved navn Jens Aaberg, påtog sig for egen regning at undersøge, hvor slemt det stod til. Han brugte mange timer på at krybe rundt i kælderen og på loftet.

»Det vil koste 4.965.400 kr, at sætte Allègården i stand« konkluderede han.

Rigtig mange foretrækker at rive ned for at bygge nyt.

Den nye bygning skal være i samme stil, blot noget større, og bruges til samme formål som den gamle, for boligselskabet har stort behov for møde- og selskabslokaler. Inden man trykker på nedrivningsknappen, skulle man måske få tal på bordet for at undersøge, hvad en nedrivning, bortskaffelse af affald samt en genopførelse vil beløbe sig til totalt.

Allègården er for Tårnby, hvad Kastrupgård er for Kastrup, og Amalienborg er for Danmark. Amalienborg har fornylig gennemgået en behandling mod skimmelsvamp.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Initiativtager til underskriftindsamlingen, Lise Winther-Jensen fra Bülowsvej. FOTO: Bo Børresen

Modstandere af planlagt kæmpebyggeri indsamler underskrifter

Der er mange millioner på spil i diskussionen om, hvordan udligningsordningen skal skrues sammen.

Skarp kritik af udligningsreform: 14 borgmestre vil mødes med ministre