‘Vi kommer ingen vegne ved at lade som om og sige ét og så gøre noget andet i virkeligheden’, skriver chefredaktør Jesper Gisli i denne leder som afslutning på temaet ’Nørrebros tolerance’.
‘Vi kommer ingen vegne ved at lade som om og sige ét og så gøre noget andet i virkeligheden’, skriver chefredaktør Jesper Gisli i denne leder som afslutning på temaet ’Nørrebros tolerance’. - Foto: Freja Lehrmann

LEDER: Nørrebro, vi skal gøre det vi prædiker

Af chefredaktør Jesper Gisli

I denne uge runder vi temaet ‘Nørrebros tolerance’ af for denne gang. Et tema, vi skød i gang for et par måneder siden, for at diskutere og stille spørgsmålstegn ved vores selvopfattelse af at være en bydel fuld af tolerance og rummelighed.

Dét tema faldt vist på et tørt sted, skal jeg lige love for. Debatten på vores Facebook-side har desværre bekræftet, at der bestemt er plads til mere rummelighed på Nørrebro. Selv debattører og klummeskribenter fra venstrefløjen, er blevet kaldt racister, og det der er værre, blot fordi de har perspektiveret og udfordret ved at stille relevante spørgsmål. Det har været yderst interessant at opleve, hvordan mange kommentarer blot har handlet om at skyde legitimiteten af temaet ned, i stedet for at diskutere emnet og substansen. Og der har naturligvis været en masse motivforskning oven i hatten, det er klart.

Læs også: Multikultur og monokultur på Nørrebro

Kære Nørrebro, vi skal gøre dét, vi prædiker. Når vi prædiker tolerance og rummelighed og plads til alle, så skal vi også gøre det og være det. Hver gang og ikke kun over for dem, vi kan lide. Det kan vi sagtens gøre bedre, bekræfter reaktionerne på dette tema.

Vi kommer ingen vegne ved at lade som om og sige ét og så gøre noget andet i virkeligheden. Det gælder os alle, hvis vi virkelig mener, at vil være Danmarks mest tolerante og rummelige bydel.

Jesper GisliChefredaktør

Det kan jo ikke nytte noget at vi siger ét, men gør noget andet. Som for at tage et andet eksempel; når man i forbindelse med FN’s Interfaith-uge, ved åbent hus-arrangementet i Imam Ali Moskéen forrige lørdag, taler og prædiker om tolerance, mangfoldighed og sameksistens, og samtidig har en bog som denne blandt litteraturen i den lokale moské. En bog med titlen ‘Zionisme og nazisme: problemerne for det fredelige samliv (med de andre/øvrigheden)’, og med hagekors og Davidstjerne og marcherende nazister i baggrunden, sidestiller nazister og jøder/zionister. Er det noget, der gøder jorden for den prædikede fred, sameksistens og rummelighed for dem, der læser bogen, og bagefter går ud på den lokale asfalt og skal forestille sig at være tolerante og rummelige? Nej, vel… Det går jo ikke.

En bog som denne med titlen ’Zionisme og nazisme: problemerne for det fredelige samliv’, der sidestiller nazister og jøder/zionister, er ikke ligefrem noget der gøder jorden for rummelighed og tolerance, mener Jesper Gisli.

En bog som denne med titlen ’Zionisme og nazisme: problemerne for det fredelige samliv’, der sidestiller nazister og jøder/zionister, er ikke ligefrem noget der gøder jorden for rummelighed og tolerance, mener Jesper Gisli. – Foto: Jesper Gisli

Læs også: Nørrebro har det hele – også tolerance og intolerance

Vi kommer ingen vegne ved at lade som om og sige ét og så gøre noget andet i virkeligheden. Det gælder os alle, hvis vi virkelig mener, at vi vil være Danmarks mest tolerante og mest rummelige bydel.

Her på avisen vil vi gå forrest og med frisind fortsat diskuttere alt, der udfordrer fællesskaberne. Af kærlighed til fællesskaberne. Fordi vi vil sunde fællesskaber på Nørrebro og i Nordvest! Fællesskaber, for alle. Alle!

Læs alle indlæggene i temaet her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Børn fra Århusgades Fritidshjem besøger Trafiklegepladsen i Fælledparken i 1979.

Kør gokarten tilbage til 1979 – børn på Østerbro gennem tiderne

Hagemanns Kollegium i Kristianiagade, hvor beboerne - alumnerne - får serveret mad.

Lokalhistorisk: Kollegiet med tre måltider dagligt før og nu