Langgade Station er en af de tre stationer i København, hvor DSB planlægger at lade togene komme hvert 20. minut i dagtimerne mod hvert 10. minut i dag.
Langgade Station er en af de tre stationer i København, hvor DSB planlægger at lade togene komme hvert 20. minut i dagtimerne mod hvert 10. minut i dag. - Foto: Benedicte Lorenzen (Arkiv)

Forringelse: Hvis ny køreplan vedtages vil S-toget kun stoppe hvert tyvende minut på Islev, Jyllingevej og Langgade Station

DSB planlægger at ændre køreplanerne for S-togene på Frederikssundstrækningen og Farumstrækningen, hvilket betyder, at passagerer på Islev, Jyllingevej og Langgade Station vil opleve op til 20 minutters ventetid i dagtimerne mod 10 minutter i dag.

Der er brug for forbedringer for flest mulige passagerer i S-togene på Frederikssundstrækningen og Farumstrækningen, mener DSB, der nu planlægger en større ændring i køreplanerne for de to linjer. En ændring, som ventes at træde i kraft fra 20. december 2020.

I dag er Frederikssundstrækningens yderste del udfordret af, at cirka en fjerdedel af kunderne kan opleve op til 18 minutter mellem afgangene, mens der på resten af S-banen som udgangspunkt højst er 10 minutter mellem afgangene i dagtimerne. Derfor foreslår DSB nu en ændring af betjeningen på banens inderste del, så man kan tilbyde tog hvert 10. minut for langt hovedparten af de rejsende på Frederikssundstrækningen.

Samtidig vil seks ud af ni tog i timen bliver hurtigere, og dette vil, ifølge DSB, betyde, at der sker forbedringer for cirka 32.500 rejsende på en almindelig hverdag.

Her bliver togbetjeningen ringere

Ændringerne er dog ikke kun til det bedre, for cirka procent af passagererne svarende til cirka 3.400 rejsende, vil man nemlig opleve, at betjeningen i dagtimerne på hverdage bliver reduceret fra 10 minutters betjening til 20 minutters betjening.

Jyllingevej Station er en af de tre københavns s-togsstationer, der hvor s-togene skal køre med 20 minuttersdrift mod 10 minutter i dag.

Jyllingevej Station er en af de tre københavns s-togsstationer, der hvor s-togene skal køre med 20 minuttersdrift mod 10 minutter i dag. – Foto: Dan Møller (Arkiv)

Det gælder for de tre københavnske stationer: Islev, Jyllingevej og Langgade samt for Peter Bangs Vej St. i Frederiksberg Kommune. Disse stationer hører, ifølge DSB, til S-banens mindste stationer, når man måler på påstigende passagerer.

DSB er ikke forpligtet til at høre de berørte kommuner, før de træffer beslutning, men har alligevel givet Københavns Kommune mulighed for at udtale sig i et høringssvar, som vil indgå DSB‘s samlede orientering om trafikbestillinger til Transportministeriet.

Københavns Kommune er ikke tilfredse

Når Økonomiudvalget mødes tirsdag 18. februar skal politikerne derfor tage stilling til høringssvaret, hvor man blandt andet udtrykker utilfredshed med forringelserne på de københavnske stationer i Valby og Vanløse:

»Forslaget har dog negative konsekvenser for de borgere i København, som i dag benytter Langgade St., Islev St. og Jyllingevej St. Her vil den kollektive betjening blive forringet med forslaget, fordi der bliver 20-minutters betjening fremfor 10 minutters betjening som i dag. Detter er utilfredsstillende for Københavns Kommune, da mange borgere i Københavns vil blive påvirket af reduktionerne af S-togs betjeningen på disse stationer,« står der at læse i høringssvaret, som politikerne altså ikke har godkendt endnu.

Læs hele høringssvaret

Sådan bliver de tre stationer betjent i dag:

  • Langgade Station: Har cirka 1.100 påstigere på en hverdag (S-banens 13. mindste station)

  • Islev Station: Har cirka 1.000 påstigere på en hverdag (S-banens 7. mindste station)

  • Jyllingevej Station: Har cirka 600 påstigere på en hverdag (S-banens 3. mindste station)

  • Kilde: DSB

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Slå katten af tønden med Vesterbro Bladet.

Fastelavnsfest for hele Vesterbro

Flemming Brylle foran sit galleri.

84 år og dybt fascineret af kvindekroppen: Kom til erotisk kunstudstilling på lørdag