Samy Visvanathan har boet i Vanløse siden 1978. Han er inder fra Singapore, men er gift i en dansk folkekirke i Herning. Menneskers psyke har altid interesseret ham mest.
Samy Visvanathan har boet i Vanløse siden 1978. Han er inder fra Singapore, men er gift i en dansk folkekirke i Herning. Menneskers psyke har altid interesseret ham mest. - Foto: FOTO: Anja Berth

Da Samy fra Singapore mødte Britta fra Herning

Nogle er født her – andre havnet her tilfældigt. Sammen er vi Vanløse. Her er Samy Visvanathan.

Det var ikke på Frederiksberg, men dog i maj.

6. maj 1969 mødte Samy Visvanathan fra Singapore danske Britta fra Herning.

Det skete på et hospital i London, hvor han var ved at at færdiguddanne sig som psykiatrisk sygeplejerske . I personalets klub møder han Britta fra Herning. Hun arbejder på hospitalet som ergoterapeut og på samme afdeling som Samy.

Lynet slår ned, de bliver forelskede, bliver kærester, men efter et år skal Britta hjem til Danmark igen. De aftaler, at Samy kommer senere, og han er heldig at kunne begynde som sygeplejerske på det psykiatriske hospital Nordvang i Glostrup.

Kærligheden fortsætter og Samy lærer dansk.

1. april 1972 går Britta op ad kirkegulvet i Fredens Kirke i Herning, og hun siger ja til Samy. Det er snart 48 år siden, og de er stadig sammen.

Samy og Britta Visvanathan boede på Vesterbro og her mødte de Freddy Christiansen, som for nylig har været portrætteret på denne side – – ham, der fyldte 70 år og boede i Lønstrupgård.

Samy og Brittas søn, Morgan, gik i børnehaveklasse med Freddys datter, Tina, og så blev de voksne venner og besluttede sig for at dele et dobbelthus på Veras Allé. Det var i 1978, og de to familier delte huset mellem sig, indtil Freddy og Tina flyttede til Lønstrupgård i 1986.

Men Samy og Britta bor stadig på Veras Allé – dog i en murermestervilla i nummer 9, hvor Samy gerne vil bæres ud fra, mens Britta synes, at flere etager er blevet lidt for meget arbejde for dem.

Menneskets psyke

I 2001 blev Samy Visvanathan leder af bostedet Mette Marie på Hyltebjerg Allé, hvor han arbejdede med psykisk syge misbrugere. Han stoppede for syv år siden, da han blev 66 år.

»Jeg besluttede at stoppe, mens legen var god. Der var ingen grund til at blive træt og utilfreds, og det var vigtigt for mig at gå derfra, mens jeg stadig var glad og aktiv,« siger Samy Visvanathan.

Det har altid været de psykiske lidelser og sygdomme, der har interesseret ham mere end somatiske sygdomme.

»Det er spændende at arbejde med og jeg interesser mig for mennesker og hvordan psykiske sygdomme opstår,« siger Samy Visvanathan.

Han har også arbejdet på den selvejende institution Kofoeds Skole, der hjælper udsatte borgere til selvhjælp og et par år i Dansk Flygtningehjælp, er det også blevet til.

En gang imellem har hans hudfarve og accent provokeret de psykiske syge, han har arbejdet med. Så har han fået at vide, at han skulle skride hjem eller at han ikke har hørt til her.

Skabt kontakt

»Det har aldrig generet mig. Jeg har altid haft et stort psykisk overskud, ellers kunne jeg nok heller ikke arbejde med den målgruppe. For mig har det altid været vigtigt at skabe kontakt så jeg heller ikke selv kom til skade. Jeg er en lille mand og nogle gange har jeg skulle nærme mig virkeligt store aggressive mænd, og det har jeg gjort ved kontakt og dialog,« fortæller Samy Visvanathan.

Betale tilbage til Vanløse

I dag laver han Samy Visvanathan et aktivt pensionistliv med masser af tid til børn og børnebørn, men han har stadig et bijob som tilkaldevikar på Mændenes Hjem, hvor han arbejder hver 14 dag i weekenden.

Og så er der tid til at være frivillig i caféen på Vanløse Stadion, hvor han sælger pølser og kaffe til kampene.

»Vi har altid haft det godt her – og drengene har gået på en god skole (Vanløse Skole) og været aktive i fritidslivet Så nu vil jeg betale lidt tilbage til bydelen,« siger Samy Visvanathan.

Han kunne ønske sig lidt mere café og aftenliv på Jernbane Allé og at det store grimme hul i centrum snart blev bebygget.

Lige nu må han nøjes ham de eksisterende vandhuller.

Efter de lokale fodboldkampe, hvor han naturligvis holder med VIF tager han ofte en øl eller to med de andre mænd på Sportspubben eller Jydepotten.

»Så får jeg en fridag,« indskyder Britta Visvanathan.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Her ses Sahra Hardan, der er ny hørespecialist i høreklinikken Audika på Østerbro.

Høreklinikken Audika får ny hørespecialist

I 1972 blev Ebbe Munk ansat på Sankt Annæ Gymnasium som stemmedanner, og i 1991 takkede han ja til stillingen som kapelmester for Københavns Drengekor og domkantor ved Københavns Domkirke. Nu indstiller han karrieren, men arbejdet for drengekorets bevarelse fortsætter.2

Kapelmesteren slår sin sidste tone an