Billedtekst. FOTO: NAVN
Billedtekst. FOTO: NAVN

Postkort fra … grænselandet

Hver uge skriver Vanløse Bladets journalist postkort fra et tilfældigt sted i Vanløse. Denne gang fra grænsen.

Kære læser

Mon man kan købe toldfrit slik?

Det er som at være på grænsen, når man kører fra Finsensvej og ind mod Jernbane Allé.

Og det er man jo også.

I dag kan man ikke se forskellen, for solen skinner. Men jeg siger Dem, kære læser, at når det en sjælden gang er snevejr, så er der fuldstændigt ryddet på Frederiksberg, mens vi andre københavnere må smatte rundt.

Nuvel.

I dag er det ikke noget problem, og jeg er kisteglad for, at jeg har husket mine solbriller.

Det er svært at kigge i modlys og først tæt på, går det op for mig at det, der lignede løbende snefnug, i virkeligheden er en glad hvid krøllet hund af racen bichon frisé, gætter jeg på.

Til gengæld er det tydeligt, at erantis allerede er komme op af jorden.

Fra broen kan jeg skue ud over jernbanen, som lige nu er fritaget for tog. Præcis her går grænsen til Frederiksberg.

Den lille have foran Grøndalsparken er opkaldt efter Vibeke Salicath, der var politiker og leder af et kvindehjem på Nørrebro.

Mon det er hende, der har en finger med i spillet af det gode vejr og det piblende forår i græsbunden?

Kærlig hilsen

Anja

Billedtekst. FOTO: NAVN

Billedtekst. FOTO: NAVN

Billedtekst - foto 3. FOTO: NAVN

Billedtekst – foto 3. FOTO: NAVN

Billedtekst - foto 4. FOTO: NAVN

Billedtekst – foto 4. FOTO: NAVN

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hans Martin Larsen fortæller om vores verden.

Broget erhvervsflok på visit hos lokalavisen

Ida viser lidt af sortimentet på hylder og vægge.

De grønneste hilsner fra Tyrolsgade