Verner Hansen er opvokset i Sydhavnen og bor i dag på Ålekistevej. Han bor alene, men føler sig aldrig ensom og cykler hver dag rundt i kvarteret og til Herlev til kolonihaven.
Verner Hansen er opvokset i Sydhavnen og bor i dag på Ålekistevej. Han bor alene, men føler sig aldrig ensom og cykler hver dag rundt i kvarteret og til Herlev til kolonihaven. - Foto: Foto: Anja Berth

»Ensom? Det har jeg da ikke tid til«

Verner Hansen er 86 år og har boet alene i 50 år. Men han har aldrig følt sig ensom. Hver onsdag er han med til café på Hyltebjerggård.

Han er vokset op i en kolonihave, og hver dag cykler snart 87-årige Verner Hansen fra lejligheden på Ålekistevej til kolonihaven i Herlev for lige at tjekke, at alt er, som det skal være.

Han har nok at se til. Der er soduku, man skal løse, bøger på den lille Kindle, der skal læses og med 850 på lageret er der nok at vælge mellem. Aftensmad skal man også have, og støvsugeren skal have lidt motion. Han klarer det hele selv, og det har han gjort siden han blev skilt som 36-årig. Så var det slut med kvinder, besluttede han sig for og har siden haft et godt liv med børn og børnebørn. Og venner, blandt andre dem, han møder her i Mødestedet på Hyltebjerggård, hvor han kommer hver onsdag eftermiddag.

De fleste har hørt hans historie før, men den er så god og fuld af anekdoter, at de gerne lytter med og minder ham om detaljerne.

»Har du husket at fortælle at du engang var sørøver?, »siger sidemanden, og Verner Hansen fortæller om dengang lige efter krigen, hvor han og hans bror stjal noget af tyskernes efterladte tømmer og byggede en båd.

Han er født i 1933 som den sidste i en søskendeflok på fem. I et hus, som faren, der var murerarbejdsmand, havde bygget i Haveforeningen Ørsted.

»Det er synd, at de har bygget så meget og helt nede til vandet. Dengang jeg var barn var der masser af vilde steder, hvor vi kunne lege,« siger han med umiskendelig sydhavnsdialekt og flade aer og et ’du vé’ efter hver tredje sætning.

Barndomshjemmet var opvarmet med savsmuldsovn og døgnbrænder, og det var Verners opgave at hente savsmuld, inden han skulle i skole klokken 10.

I skole under krigen

Da krigen brød ud i 1940, begyndte han i 1. klasse på Bavnehøjskolen.

I de fem år, krigen varede, var vinduerne spærret med store sandsække, husker Verner Hansen.

Hjemmet fungerede som en fordelingscentral af illegale blade, men faren var ellers ikke med til sabotage under krigen.

Verner Hansen er glad for at bo i Vanløse, hvor han har en lejlighed på Ålekistevej. Da han var yngre og ikke havde noget at lave, kunne man altid lige løbe en tur rundt om søen. Nu løber han ikke mere, men han går ofte en tur rundt om hele søen. Når han da ikke cykler til sin kolonihave i Herlev eller ud for at handle i Rema 1000 på Jyllingevej.

Han er glad for at komme i Mødestedet – her er der altid plads til alle, fortæller han, og man møder venner, man kan sidde og sludre med.

Ligesom i dag hvor der i anledning af Vitas fødselsdag er ekstra god chokoladekage og en gulerodskage med topping.

Selvom Verner Hansen har boet alene i over 50 år, har han aldrig i et sekund følt sig ensom:

»Ensom! Det har jeg da ikke tid til.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Brandfolk ankommer til branden i kolonihavehuset.

Kraftig røg efter ildebrand i kolonihavehus

For første gang i 11 år udgiver Niels Hav en dansk digtsamling.

Øjeblikke af lykke: Niels Hav fejrer valentinsdag med ny digtsamling