Anti-Porno, Copenhagen Asian Film Festival.
Anti-Porno, Copenhagen Asian Film Festival. - Foto: Pressefoto

Festival sætter asiastiske film på lærredet

På søndag den 9.februar lyder startskuddet til den allerførste Copenhagen asian film festival med flere Danmarks- og Europa-premierer på det store lærred. Se blandt andet film af Oscar-nominerede Bong Joon-ho samt andre asiatiske filmlegender.

28 film fra den asiatiske filmskat på otte dage. Sådan lyder programmet på Copenhagen Asian Film Festival, der er den allerførste filmfestival i Skandinavien, udelukkende med film fra hele Asien.

Åbningsfilmen søndag den 9.februar er ’Shadow’, der er instrueret af Yimou Zhang. Han er garant for storslåede dramaer, efter han tidligere har stået bag storværker som Hero, House of flying daggers og Under den røde lygte.

Der vises også en filmkavalkade med kampsportslegenden Gordon Liu, som på festivalen modtager en Lifetime Achievement Award for sine mere end 100 hårdtslående optrædener, i alt fra 70’er-kultfilm til store Hollywood-produktioner.

Copenhagen Asian Film Festival kan opleves i perioden 9.-16. februar, og filmene bliver vist i Grand Teatret, Cinemateket, Empire Bio og Cinemaxx København.

Priserne varierer fra 95 kroner til 135 kroner per film, og der vil være andre kulturelle indslag samt asiatiske madretter ved udvalgte filmfremvisninger.

Se hele programmet HER

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Klubben arrangerer blandt andet udflugter, så børnene kan få større kendskab til deres lokalområde.

Frivillige hjælper flygtningebørn

BarselsBar fejrer et års fødselsdag på torsdag.

Bar for faglige og ølglade forældre fejrer fødselsdag