Platanvej.
Platanvej. - Foto: Martin Sørensen

Platanvej forsinket igen igen

Genåbningen af Platanvej trækker ud igen, da åbningen af Madkulturens Hus er forsinket og det samme er forpladsen ved metrostationen.

Egentlig skulle Platanvej være åbnet for biler og busser i midten af februar, men det kommer ikke til at ske. En af årsagerne er, at Madkulturens Hus ikke er klar til åbning, da forsyningskablerne til byggeriets transformer har drillet, så det arbejde forventes først at være færdigt om to uger.

Desuden er der også nogle tekniske problemer med at få etableret den nye kørebane, som der arbejdes på at få afklaret. Årsagen er, at der tidligere lå en betonplade over vejen, men den blev delvist fjernet under metrobyggeriet. Det betyder, at der nu ligger muld under Platanvej, som gør at det er svært at lægge en vejbane på. Derfor skal noget af mulden fjernes først.

Nikolaj Bøgh (K), der er medlem af By- og Miljøudvalget, fortæller:

»Vi ser frem til genåbningen af Platanvej, som desværre er noget forsinket. Men det er stadig vigtigt for den samlede trafikafvikling på Frederiksberg, at Platanvej igen bliver en aktiv del af infrastrukturen, nu stærkt forbedret med cykelstier i begge sider samt metrostationen, som er en enorm gevinst for områdets beboere.

Inden længe skal vi i By- og Miljøudvalget diskutere vejens fremtidige udformning i detaljer, og her det vigtigt, at vi sikrer at den bliver så grøn som muligt, så vi til slut får en markant forbedret udgave af Platanvej ud af det.«

Lige nu forventer kommunen, at Platanvej kan åbne for trafik igen i løbet af maj måned.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Koncerten blev finansieret af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Partnerskabspulje, som er målrettet fællesaktiviteter på Københavns plejecentre. De fire andre plejehjem, der var med til at arrangere, var Møllehuset, Klarahus, Lindehusene og Kastanjehusene.

Stones og Zeppelin rockede med De Gamle

Royal Arena åbnede i februar 2017.

Her er arenaens navn de kommende ti år