Frederikke på 11 år viser en af sine redesigns frem: En nederdel der nu er en top.
Frederikke på 11 år viser en af sine redesigns frem: En nederdel der nu er en top. - Foto: Privat

Unge lærer at redesigne genbrugstøj

I fire forskellige ungdomsklubber på Østerbro, er de unge blevet præsenteret for et alternativ til at købe tøj. Det kulminerer med et modeshow.

»«Jeg har fundet ud af, at jeg kan gøre, hvad jeg vil med det tøj jeg har. Og jeg har lært at designe mit eget tøj,« siger Frederikke på 11 år til Østerbro Avis.

Frederikke er en af de mange unge fra fire ungdomsklubber LAVUK, Ryac, Pumpestationen og Klub Kildevæld der hver især i tre dage, har deltaget i projekt Sw[o]p Club faciliteret af virksomheden CirkuLær.

Fra jeans til vest

I projekt Sw[o]p Club bytter unge tøj, som de redesigner ved at sy om på tøjet eller finde helt nye anvendelser. Og de unge er begejstrede.

»Før vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre med mit gamle tøj. Nu har jeg for eksempel syet en nederdel om til en trøje,« siger Frederikke og fortæller, at hun udover at blive inspireret til at tænke mere tænke kreativt også har lært at sy.

En af drivkrafterne bag bag CirkuLær er scenografisk designer Eva Wendelboe Kuczynski, og hun er glad for, hvordan de unge tager imod projektet.

»Det er så fedt at se hvordan de unge bruger deres kreativitet, redesigner tøjet og også går i det. Et par jeans er blevet til en vest og en herre skjorte et blevet til nederdel og bøllehat,« fortæller Eva Wendelboe Kuczynski.

Ændring af købsadfærd

Unge helt ned til 10 – 11 års alderen er allerede i gang med at anlægge sig en købsadfærd, og det er den CirkuLær ønsker at inspirere i en mere bæredygtig retning.

CirkuLær ønsker at inspirere de unge til at ændre adfærd som at lade de unge genbruge og designe videre på deres aflagte tøj,« fortæller Eva Wendelboe Kuczynski og fortsætter:

»Hvis vi kan inspirere de unge til at betragte genbrug som et interessant og sejt alternativ, hvor man endda kan udtrykke, hvem man er, så mener vi, at vi kan være med til at påvirke deres fremtidige forbrug,« siger Eva Wendelboe Kuczynski.

Modeshow på LAVUK

Sw[o]p Club har rullet igennem Østerbro hele januar og kulminerer med et modeshow på ungdomsklubben LAVUK, Borgervænget 19, torsdag 6. februar 15 –16. LAVUK er en klub for udviklingshæmmede unge.

»Alle der har været med i projektet mødes på catwalken, hvor de viser deres tøj frem for hinanden og udefrakommende gæster, og alle er velkomne,« siger Eva Wendelboe Kuczynski.

Ved modeshowet er der desuden mulighed for at bytte tøj i tøjbanken, der dog primært indeholder små størrelser. Sw[o]p Club støttet af Østerbro Lokaludvalg og Kulturcenter Kildevæld.

I ungdomsklubben Pumpestationen har de unge haft mulighed for at bytte tøj og redesigne det. Frederikke (i hvidt tøj) står og styr. Eva Wendelboe Kuczynski (tv) står og hjælper en ved en gine.

I ungdomsklubben Pumpestationen har de unge haft mulighed for at bytte tøj og redesigne det. Frederikke (i hvidt tøj) står og styr. Eva Wendelboe Kuczynski (tv) står og hjælper en ved en gine. – Foto: Privat

Vidste du at:

  • Vi bruger i gennemsnit et stykke tøj syv gange, før vi smider det ud

  • Det kræver 1400 liter vand at producere én bomulds t-shirt.

  • Tøjbranchen er verdens fjerde største industri og udleder mere end 10% af verdens samlede C02.

  • Hver dansker køber over 16 kilo tøj om året, og over halvdelen af det havner i skraldespanden.

  • To ud af tre danskere opfatter sig selv som miljøbevidste i forhold til vand og elforbrug, men kun hver femte er det, når det gælder tøj.

  • FN’s 12. verdensmål handler om ansvarlig forbrug og produktion – fx bæredygtig tøjproduktion.

  • Kilde: https://www.betterworldfashion.dk/dk/about/who-we-are/hvorfor-vi-goer-det.htm, Miljøstyrelsen, faktalink.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Elektro-popbandet JÆRV er klar til at indvie Karens Mindes ‘nye’ spillested Klein, der åbner på lørdag 8. februar. Pr-foto: Morten Rygaard

Sydhavnens ‘nye‘ spillested springer ud med hovedet først

Det er her på Dantes Plads, at Q-Park skal opføre en parkeringskælder.

Q-Park taler ud om Dantes Plads: Vi har ingen interesse i at lave om på aftale