Gustav Salinas gik i klasse med den dræbte Cem Aydin på Skolen på Duevej.
Gustav Salinas gik i klasse med den dræbte Cem Aydin på Skolen på Duevej. - Foto: Niels Ahlmann/Ritzau Scanpix

Gustav var barndomsven med den dræbte Cem: »Nogle dækker over nogle«

Tv-personlighed og ejer af FitnessNu, Gustav Salinas, gik i klasse med Cem Aydin i 4., 5. og 6. på Skolen på Duevej.

»Vi var nære venner, indtil jeg flyttede skole. Cem og jeg hang tit ud sammen, og jeg kom også meget hos hans skønne familie hjemme på Kong Georgs Vej.«

Læs om sagen her: Hvorfor skulle Cem slås ihjel?

Gustav Salinas er ikke i tvivl om, at nogen må have set, hvad der skete den januaraften i 2012, hvor Cem Aydin blev tævet ihjel af otte-ti personer tæt på barndomshjemmet:

»Når sådan noget sker i Stjernen (boligkompleks på Kong Georgs Vej, Dronning Olgas Vej med flere, red.) med vinduer ud til Kong Georgs Vej kan det ikke undgås, at nogle har hørt noget. Og med så mange involverede er jeg helt sikker på, at nogle dækker over nogle,« fastslår Gustav Salinas.

Efter Gustavs skoleskifte mellem 6. og 7. klasse mistede han kontakten til Cem.

»Men jeg har flere venner og veninder, som var tætte med Cem frem til hans død. For dem vil det betyde rigtig meget, at Cems mordere bliver fundet og straffet. For slet ikke at tale om Cems familie. De må have det så forfærdeligt. Jeg ønsker, at de må få en afklaring, så Cem kan hvile i fred,« slutter Gustav Salinas.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tævet ihjel af otte-ti personer på Kong Georgs Vej. Otte år efter er Cem Aydins drabsmænd stadig på fri fod.

Hvorfor skulle Cem slås ihjel?

PFA har opkøbt selskabet Nordhavn P/S, som driver butiksmiljøet i Århusgadekvarteret.

Pensionskasse overtager butikker i Nordhavn