Københavns Politi havde gang i stopskiltet onsdag på Rådhuspladsen.
Københavns Politi havde gang i stopskiltet onsdag på Rådhuspladsen. - Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Bøderegn over cyklister: 25 blev skrevet på 40 minutter

To motorcykelbetjente fra Københavns Politis færdselsafdeling var onsdag til stede på Rådhuspladen. Her blev der i løbet af bare 40 minutter givet 25 bøder til cyklister for at køre over for rødt, mens en enkelt fik en bøde for at tale i mobiltelefon på den tohjulede.

Københavns Politi har i denne uge ekstra stor fokus på uopmærksomhed i trafikken. Ved en aktion tidligere på ugen i Folehaven i Valby blev tre bilister sigtet for at bruge håndholdt mobil.

»Det er ikke kun bilister, der skal lægge mobilen under kørsel. Cyklister har i den grad også brug for alle deres sanser. Derfor er det også ulovligt at bruge mobil, når du cykler. Mange cykelulykker sker, fordi cyklisten kigger på mobilen og derfor er uopmærksomme,« skriver Københavns Politi på facebook.

Det koster 1.000 kroner, hvis man bruger håndholdt mobil på cykel.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Sangerinden Miriam Mandipira.

Vinterjazz: Mød Miriam Mandipira på Solbjergvej

Foreningen Street Society får en hjælpende hånd til deres arbejde med børn i udsatte områder.

Lokal Nordvest-forening får en hjælpende hånd