Kinesiske børn
Kinesiske børn - Foto: Githa Schultz

Klumme: Made in China

Første gang jeg var i Kina, var jeg ved at blive arresteret i Beijing. Jeg var ved Den Himmelske Freds Plads og i gang med at tage fotos af Mao, der hænger stor og mægtig over adgangen til Den Forbudte By.

Og mens jeg fotograferede Mao, var der pludselig ballade under ham på gadeplan. Tre politibetjente i lange coats bevæbnet med pistoler, og de lignede Hugo Boss modellerne fra 2. verdenskrig, lagde brutalt en mand ned iklædt sort bomuldstøj, langt gråt skæg, maosutter og bevæbnet med postkort flyers.

Jeg turde ikke gøre noget med mit kamera, fordi de tre betjente fik øje på mig pludseligt og stormede afsted imod mig. Men jeg tænkte hurtigt og fik trykket fotos fremad. Så de landede på børn med ble ud af buksen.

Det er noget, man ofte ser i Kina. En praktisk anordning, så børnene kan ‘gå’ på toilettet overalt og efterlade sin afføring ved bare at trække bleen til side. Da betjentene nåede hen til mig, tog de fat i mit kamera og tvang mig fysisk til at tænde kameraet og vise fotos frem og tilbage. Men det blev bleer og særretten kartoffelkager, de fik set og lod mig gå.

Udover at jeg altid har haft det svært med luftforureningen derude, fik denne her oplevelse mig også til at fornemme en rimelig brutalitet i styret.

Samtidig kommer der også så meget godt og interessant indenfor den alternative behandling og medicin ud af Kina. Jeg er uddannet zoneterapeut og diagnosticerer i henhold til den kinesiske sygdomslære, der kaldes 5-element teorien. Så Kina er en mærkelig blanding af møgbeskidt, brutalitet, fantastiske naturmetoder til helbredelse og Made in China.

Kinesere ombord har generelt også et rimeligt påtrængende kropssprog, og de holder sig ikke tilbage med at aflevere en bøvs. Det kan være en gasubehagelig lugt efter ti timer i fly uden en tandbørste at blive hilst af en bøvs.

At der blev tegnet på det kinesiske flag med coronavirus i stedet for stjerner, har jeg ikke himlet op over i krænkelse. Muligvis taktløst, men en undskyldning til den kinesiske regering er helt ude af proportioner. Trods alt har de et temmeligt bizart forhold til dyr – for slet ikke at nævne den måde, de behandler dyr på. Lille tolerancetærskel både over for befolkningen og Tibet.

En forurening, der er så mærkbar og uhyggelig i tal, og hygiejnen er både ulækker på et personligt plan og på gadeplan. Prut, bøvs og grønhakkere er muligvis en del af kulturen. Men kulturelt spyt og bøvs kan bestemt også bære virus med sig.

Og så er der gået inflation i at kræve undskyldninger af Danmark. Kina er jo eminent til at kopiere. Men den kopiafkrævning inspireret af et vist krav om en undskyldning i forbindelse med tegninger af profeten Muhammed skulle de måske lige klappe i med. Ja, i år er det pudsigt nok rottens år, der jo absolut ikke er helt ren, når det kommer til smittebærer, som kineserne fejrer og i henhold til kinesisk astrologi.

Omvendt er det synd for den almene kineser i Kina og på verdensplan i øjeblikket, at folk kigger skævt til dem på grund af coronavirus.

Personligt frygter jeg ikke coronavirus. Det er måske også, fordi SARS Made in China blev blæst op, og fordi vi alle skulle vaccineres i håbet om at overleve. Og så hørte verden ikke mere om det.

Til gengæld er en firstaid maske i håndtasken til hjælp eller selvhjælp en mulighed eller afhjælpe Kinas forurenede luft med tal, der konstant viser ‘Træk ikke vejret’ ved fravalg af køb af dyre vestlige originaler Made in China eller kopier, hvis nogle overhovedet kan se forskellen.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Præst Christina Mertz Fundrup.

Diplomat på lånt tid

Ingrid Jepsersen var en kvinde, der var forrest i kampen for demokrati og åndsfrihed,

Ingrid Jespersen – nu som musical