Helle Bonnesen og Knud Holt Nielsen er ikke tilfredse med regeringens udligningsreform, der ifølge dem giver al magt over København til overborgmesteren.
Helle Bonnesen og Knud Holt Nielsen er ikke tilfredse med regeringens udligningsreform, der ifølge dem giver al magt over København til overborgmesteren. - Foto: Steen Brogaard

DEBAT: Nyt forslag vil give overborgmesteren mere magt og skabe enevælde i København

Indlægget er udtryk for skribenternes egne holdninger.

Af Helle Bonnesen (K) og Knud Holt Nielsen (EL), medlemmer af Borgerrepræsentationen

Regeringen er med en ny udligningsreform kommet med en sand bombe under København: Nemlig at afskaffe Københavns styreform, som vi kender det i dag, hvor både flertallet og mindretallet i Borgerrepræsentationen får indflydelse og poster uanset partiets størrelse.

Overborgmesteren vil i så fald komme til at sidde på magten i et uoplyst, enevældigt kejserdømme. Det er der ingen københavnere, der ønsker, med undtagelse af måske socialdemokraterne.

I dag har vi en styreform i de store byer, som tjener borgernes interesse. Magt og bevillinger er delt mellem fagborgmestrene, og ingen har monopol på magten. Det giver et kollegialt forhold på tværs af partierne, og det gør, at vi tager nuancerede beslutninger.

I København vil det nye forslag betyde, at det fulde budget og alle ansatte skal høre direkte under overborgmesteren. Vi vil ikke medvirke til, at hele kommunens budget på 50 milliarder kroner om året og alle 40.000 ansatte skal høre under overborgmesteren. Selv ikke ministrene har så mange ansatte eller så store budgetter, så med forslaget vil Københavns overborgmester blive en af landets mægtigste mænd.

Vi er til enhver tid klar til at modernisere styreformen, men vi vil ikke forære al magt på et sølvfad for overborgmesteren. Det er både udemokratisk og usundt – og rigtig skidt for københavnerne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Læsehunden Äsmo lytter stille, når 10-årige Vilma Land læser for ham på Sydhavn Bibliotek to gange om ugen, og bagefter er der altid tid til tricks og godbidder.3

Vilma og læsehunden: »Det er sjovere læse sammen med Äsmo end alene«

Motionsboksning er en af mange aktiviteter i Sportsklubben 2000.

Nyt motionskoncept til travle forældre: Det skal harmonere med familie og job