Motionsboksning er en af mange aktiviteter i Sportsklubben 2000.
Motionsboksning er en af mange aktiviteter i Sportsklubben 2000. - Foto: PR

Nyt motionskoncept til travle forældre: Det skal harmonere med familie og job

Ny idrætsforening tilpasser træningstider, så de harmonerer med familie og job og giver mulighed for ubegrænset at shoppe rundt mellem crosstræning, yoga, motionsboksning, floorball og meget mere.

Med støtte fra ’Bevæg dig for livet Frederiksberg’ har Frederiksberg Idræts-Union taget initiativ til et nyt, fleksibelt idrætstilbud.

Sportsklubben 2000, som foreningen hedder, henvender sig primært til 30-50 årige med en travl hverdag. Træningstiderne er tilpasset familie og job, og giver medlemmerne mulighed for ubegrænset at shoppe rundt mellem forskellige træninger og aktiviteter.

Man binder sig ikke til én aktivitet uge efter uge på samme ugedag. Medlemmerne kan skifte mellem aktiviteterne på de forskellige ugedage, så man den ene uge tager en time morgen-dancefit og ugen efter giver den gas til motionsboksning efter arbejde.

De bedste instruktører

Projektleder hos Frederiksberg Idræts-Union, Jens Højberg, garanterer kvalitet i træningen:

»Selvom vi har en fleksibel tilgang til det at dyrke idræt og motion, betyder det ikke, at vi slækker på kvaliteten. Tværtimod lægger vi os i selen for kun at hyre de bedste instruktører, der ikke bare har masser af erfaring, men også kan skabe god stemning på holdene,« lover han.

Aktiviteterne i Sportsklubben 2000 ligger enten tidligt på dagen, inden jobbet kalder, i tæt forlængelse af arbejdsdagen eller om aftenen efter aftensmad og godnat-læsning.

Jens Højberg pointerer, at Sportsklubben 2000 ikke kun handler om idræt og motion:

»Vi sørger for, at der også er fredagsbar, temaaftener, hyggelige familiedage på og sommer- og julefest på programmet.«

17. februar går det løs

I løbet af foråret afholdes der stiftende generalforsamling, og Sportsklubben 2000 vil herefter fungere som en almindelig folkeoplysende idrætsforening.

Aktiviteterne går for alvor i gang fra 17. februar med et program, der ser ud som følger:

• Mandag kl. 06.30-07.30 i Kedelhallen: Crosstræning i Store Hal og yoga/hatha i Kassen.

• Mandag kl. 21.00-22.00 i Hermeshallen: Floorball i Hal 3.

• Tirsdag kl. 16.00-17.00 i Hermeshallen: Motionsboksning i Hal 3.

• Onsdag kl. 06.30-07.30 i Kedelhallen: Dancefit i Lille Hal og floorball i Store Hal.

• Onsdag kl. 19.30 ved KU.BE: CrossGymLøb udendørs.

• Torsdag kl. 06.30-07.:30 i Kedelhallen: Yoga/restore i Kassen.

Et medlemsskab beløber sig til 259 kroner om måneden.

Sportsklubben 2000 er på Facebook og får inden længe også sin egen hjemmeside.

Spørgsmål kan rettes til projektleder Jens Højberg på tlf. 51 23 64 60 eller ved at skrive til jh@fiu-frederiksberg.dk.

Sportsklubben 2000‘s logo.

Sportsklubben 2000‘s logo.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Helle Bonnesen og Knud Holt Nielsen er ikke tilfredse med regeringens udligningsreform, der ifølge dem giver al magt over København til overborgmesteren.

DEBAT: Nyt forslag vil give overborgmesteren mere magt og skabe enevælde i København

Chief 1 fyrer den af på Amager Bios søster-spillested Beta 27. marts.

Chief 1, 50 år og nærmest lalleglad: Nægtede at blive en bitter mand, der bander af fjernsynet