Fremover kan du købe overskudsmad fra Flammen i en lykkeboks.
Fremover kan du købe overskudsmad fra Flammen i en lykkeboks. - Foto: PR-foto

Restaurant vil bekæmpe madspild: Lykkebokse med overskudsmad

Buffetrestauranten Flammen har fået nok af madspild. Fra 3. februar tilbyder restauranten på H.C. Andersens Boulevard derfor lykkebokse med overskudsmad fra buffeten, når restauranten lukker. Lykkeboksene bliver solgt via madspildsappen Too Good To Go, og der vil både være en variant til kødelskeren og én til vegetaren.

»Vores medarbejdere yder allerede en kæmpe indsats mod madspild og bliver trænet i minimering af spild af vores kvalitetsafdeling. Men der er stadig noget at komme efter, og derfor var Too Good To Go et naturligt næste skridt. Med salg af lykkebokse minimerer vi ikke bare madspildet, vi gør også vores gæster glade, fordi de får mulighed for at købe et varieret måltid mad til et beskedent beløb,« siger Piet Klein, der er administrerende direktør for Restaurant Flammen.

Konceptet er blevet testet i restauranten på Nyropsgade, og det er gået så godt, at Flammen nu indfører lykkebokse i samtlige restauranter over hele landet.

Piet Klein, administrerende direktør for Restaurant Flammen, og Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark

Piet Klein, administrerende direktør for Restaurant Flammen, og Heidi Boye, landechef for Too Good To Go i Danmark – Foto: N/A

Too good to go

  • Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016 og er i dag aktiv i 13 europæiske lande og er under opbygning i Sverige og USA.

  • I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad i form af bl.a. brød og kager, frugt og grønt, kolonialvarer, sushi, buffetmad og meget andet.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Sanaz Amin Guldmann holder foredrag om hjertekarsygdomme i Østerbro Sundhedshus.

Hjertecafe: Forsker sætter udbredt sygdom under lup

KU.BE er et sted med plads til både mad og sjov.

KU.BE: Café Glad byder på mad næsten hele ugen