Der bør være tag over rulletrapperne på Fasanvej Station, skriver Jens O. Stilling.
Der bør være tag over rulletrapperne på Fasanvej Station, skriver Jens O. Stilling. - Foto: Martin Sørensen

DEBAT: Hvad sker der med metroens rulletrapper?

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Af Jens O. Stilling, Dalgas Have 28

Man må undre sig over, hvad der egentlig foregår med metroens rulletrapper på Fasanvej Station. Sådanne trapper ses normalt ikke eksponeret til vejret.

Jeg fik fortalt, at årsagen til det manglende tag skyldes uenighed mellem kommunen og Metroselskabet om, hvem der skulle betale.

Under alle omstændigheder så installerede Metroselskabet en rulletrappe, som kun var egnet til indendørs brug og uden tag.

Det kan være farligt, fordi trappen ruster og kan forårsage ulykker. De mange utilsigtede stop viser dette tydeligt.

Næppe noget, som myndighederne ville godkende. Er det blevet overset? Nu har Metroselskabet så renoveret den nedadgående trappe.

Den var mest medtaget. Blandt andet blev rustne stivere og guiderails udskiftet, men er det virkelig nok?

Vandet løber stadig ned i lejer og andre mekanismer. Kan det virkelig passe, at det er lovligt og sikkert? Metroselskabet svarer ikke på henvendelser.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
‘Børn & Båd’ er et nyt tilbud henvendt til familier, der gerne vil sejle med deres børn.

Båd i børnehøjde: Sejladstræning for hele familien

Morten Ankerdal fortæller 27. april om at arbejde i kulissen under Olympiske Lege.

Liv i Sundby tager hul på forårets kultur