B 1908 og Fremad Amager skal hjælpe flere børn fra udsatte områder ind i klubberne.
B 1908 og Fremad Amager skal hjælpe flere børn fra udsatte områder ind i klubberne. - Foto: Anders Bentzon (arkiv).

B 1908 og Fremad Amager skal i gang med jobopslagene

Fremad Amager og B 1908 modtager hver 200.000 kroner årligt frem til 2023 til at ansætte en ressourceperson til at hjælpe børn i udsatte områder ind i foreningslivet.

To af de københavnske idrætsforeninger, der er udvalg til at hjælpe børn i udsatte områder ind i foreningslivet, er B 1908 og Fremad Amager. Det er partierne bag budgetaftalen for 2020, der har afsat penge til nye såkaldte sociale partnerskaber. Og begge klubber modtager hvert år 200.000 kroner frem til 2023 til at ansætte en ressourceperson.

»Amagers børn og unge fortjener et godt og aktivt fritidsliv. Derfor glæder det mig, at B 1908 og Fremad Amager får ekstra ressourcer til at hjælpe endnu flere med i fællesskabet,« udtaler Københavns kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alternativet).

»Når vi udfolder os i fritids- og foreningslivet, bliver vi gladere, friere og mere hele mennesker. Det er kun godt, at endnu flere amagerkaner-børn kan komme med. For vi har alle brug for meningsfulde fællesskaber.«

Kriterierne for at ansøge om at indgå i et socialt partnerskab – og derved få tilknyttet en ressourceperson – er, at idrætsforeningerne har mindst 150 børne- og ungemedlemmer, har aktiviteter i et af de socialt udsatte boligområder, der fremgår af statens ghettoliste eller ønsker at etablere en satellitafdeling i et af områderne.

Baggrund

  • Kultur- og Fritidsudvalget i København har efter indstilling fra Folkeoplysningsudvalget netop vedtaget, at der indgås sociale partnerskaber med fem foreninger i hovedstaden.

  • ’Sociale partnerskaber’ betyder, at der indgås en ’gensidigt forpligtende partnerskabsaftale mellem foreningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Samtidig tilknyttes der en ressourceperson til hver forening. Til dette formål får hver forening årligt 200.000 kroner over de kommende fire år.

  • En ressourceperson er en medarbejder, der 20 timer ugentligt arbejder for, at foreningen kan rumme udsatte børn og unge samt deres forældre.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Morgensang på biblioteket med Bertel Haarder. I løbet af februar kan du møde flere lokale navne. Der er fællessang hver onsdag fra 8.30 til 8.50. Arkivfoto: Martin Sørensen

Morgenstund har sang i mund

William vandt uno-mesterskaberne, efter han havde spillet fodbold om formiddagen.

William vandt mesterskab i kortspil