Din betjent Nicki fra Frederiksberg Nærpoliti viser en af flaskerne frem.
Din betjent Nicki fra Frederiksberg Nærpoliti viser en af flaskerne frem. - Foto: PR

Nærpolitiet har fundet flere tomme farlige flasker

Frederiksberg Nærpoliti har fundet flere tomme industri-flasker til lattergas i lokalområdet, og det vækker bekymring, da unge bruger indholdet til at få en hurtig rus.

Du kender dem sikkert, de små, grå lattergaspatroner der ofte ligger og flyder i rendestenen efter en weekend.

De små lattergaspatroner bruges normalt til at lave flødeskum. Men flere unge køber dem til et andet formål, nemlig til at få en kort rus på få sekunder.

Brugen af de små patroner kan forårsage akutiltmangel og i værste fald døden, står der på Giftlinjen på Bispebjerg Hospitals facebook-side.

Fundet i lokal park

Også på Frederiksberg ligger der ofte lattergaspatroner i parker eller på gade og vej. Men nu er et endnu mere skræmmende scenarie dukket op.

Frederiksberg Nærpoliti har i den seneste tid fundet flere brugte, store industriflasker med lattergas i blandt andet Lindevangsparken og ved Jes Jessens Vej.

Politikommissær fra Frederiksberg Nærpoliti, Fleming Kragh-Nielsen, oplyser at de lokale betjente har fundet flere af de store flasker, men har også fået indleveret flere flasker fra medarbejdere i Vej- og Park-afdelingen på Frederiksberg.

Lovforslag på vej

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er på vej med et lovforslag om, at det nu skal være forbudt at sælge lattergaspatroner til personer under 18 år. Med lovforslaget vil man forsøge at få bugt med misbruget blandt unge til livs.

Regeringen foreslår, at man maks får mulighed for at købe to lattergaspatroner på otte gram ad gangen.

Det skal heller ikke være muligt for kiosker og lignende butikker at sælge lattergaspatroner i fremtiden.

Om forbuddet af salg af lattergaspatroner i både små og store udgaver hjælper kan kun fremtiden så om.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Frida Helene Winberg Waaben i sin butik Inuitten på Amager Boulevard.

Et lille stykke Grønland på Amager Boulevard

Urban 13 byder også på koncerter under Bispeengbuens betontag.

Urban 13 under Bispeengbuen lokker med musik, quiz og film