Kenneth Balfelt har arbejdet med udsatte og byrum i 15 år. Han var også med til at udvikle lommeparken ved Enghave Plads til øldrikkerne, der blev flyttet fra pladsen i forbindelse med metrobyggeriet.
Kenneth Balfelt har arbejdet med udsatte og byrum i 15 år. Han var også med til at udvikle lommeparken ved Enghave Plads til øldrikkerne, der blev flyttet fra pladsen i forbindelse med metrobyggeriet. - Foto: René Mølskov

Han var med til at skabe pladsen: Det er afgørende, at man inddrager brugerne

Kenneth A. Balfelt har i 15 år arbejdet med udsatte og byrum. Han var med til at skabe lommeparken for 10 år siden og understreger, at det vigtigste er, at man får lavet en god proces inden de eventuelt flytter tilbage.

»Vi kalder ham Kenneth Kedelig. Men det er bare fordi det rimer, du ved.«

Den kammeratlige beskrivelse viser med al tydelighed, at Kenneth A. Balfelt stadig har en særlig plads for de brugere af lommeparken, han var med til at involvere og bygge den sammen med for 10 år siden.

Han kender brugerne og taler med dem om, hvordan lommeparken virker. Hvad der er vigtigt for dem. Om hvordan de har det og om dem, der ikke længere er hos dem.

Engagementet for at få fokus på brugerne er vigtig for ham.

»Man vidste jo godt, at det var planen, de skulle tilbage, når Enghave Plads åbnede. Og så kan jeg godt ærgre mig over, at det ikke blev tænkt ind i den endelige løsning, man nu står med,« siger han.

Til gengæld understreger han, at man ikke må glemme at høre brugerne. For de bruger pladsen mere end nogen andre grupper.

»Man kan jo frygte, at der ikke bliver tilbudt at lave en proces, og at der ikke bliver tilbudt at lave nogle faciliteter til deres behov. Det er trods alt gruppen af øldrikkerne her, der bruger pladsen allermest hele året. Tæller du timer sammen er det jo langt langt langt over nogen som helst andre grupper,« siger han.

Kræver godt naboskab

Han påpeger, at man bør lave en proces som man gjorde for 10 år siden, hvor man både taler med dem om deres behov og ønsker – og med naboerne, politet, kommunen og lokaludvalget om deres syn på sagen.

»Der kommer jo 15-20 mennesker hernede. Jeg synes, man skal snakke med dem om, hvilke behov de har. Det ville man jo gøre med alle mulige andre grupper. Det synes jeg også, man skal gøre ved denne gruppe,« siger han og fortsætter:

»Der er gået 10 år siden, de var her sidst. Der er nye naboer og nye butikker, der ikke kender dem. Så der skal også opbygges en god naborelation og fælles forståelse.«

Han håber, at det lykkes, fordi erfaringen tidligere var at mange var meget glade for dem, fordi de faktisk gav tryghed. De holdt et vågent øje med dem, der var på vej alene hjem om aftenen. Og de passede på udemøblerne for nogle af cafeerne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Peter Ravn har boet på Jernbane Allé i tyve år, men nu skal han flytte, da familiens ejendom er sat til salg.

Da Peter Henning Ravn kørte longjohn for farfarens farvehandel

Michelle Lauge Quaade.

Toprytter sportschef for cykleringens U/19-satsning