Ronny var med helt fra starten, hvor brugerne sammen byggede den lommepark, de har brugt de seneste 10 år. Han kunne godt tænke sig, at de kunne blive.
Ronny var med helt fra starten, hvor brugerne sammen byggede den lommepark, de har brugt de seneste 10 år. Han kunne godt tænke sig, at de kunne blive. - Foto: René Mølskov

Øldrikkerne på Enghave Plads: Vi har allerede den bedste løsning

Mens politikere, politi og vesterbroere diskuterer, hvordan øldrikkerne bedst kommer retur til Enghave Plads fra Lommeparken vil de helst bare blive, hvor de er.

Kort før middag og den første, anden og tredje dåseøl er tømt. Der bliver småsnakket og grinet. Læst avis og snakket om løst og fast.

Vi er i den lommepark, som mange af brugerne for 10 år siden selv var med til at bygge.

Dengang skubbede metroen dem væk fra Enghave Plads og man besluttede at finde et nyt sted, hvor de i ro og mag kunne holde sammen, holde varmen og hænge ud.

Pladsen blev indrettet som et midlertidigt byrum, hvor ’verdens længste bænk’ og læskuret sammen med forskellige bænkegrupperinger og grillpladser skabte et rum med plads til bydelens øldrikkere. De tog den hurtigt til sig og siden har det været den udvidede dagligstue for en fast gruppe på omkring tyve mænd og kvinder.

Den helstegte pattegris

»Jeg er kommet her i mange herrens år. Jeg har boet i Bryggergården de sidste 10 år og jeg var med til at lave projektet hernede fra starten,« fortæller Kaj og understreger, at det er tæt på den perfekte løsning, de fik lavet.

Kaj var med til at bygge lommeparken og ville gerne blive. Men han kan godt se for sig, at man kan lave et nyt areal på Enghave Plads med læ og overdække, der også virker.

Kaj var med til at bygge lommeparken og ville gerne blive. Men han kan godt se for sig, at man kan lave et nyt areal på Enghave Plads med læ og overdække, der også virker. – Foto: René Mølskov

Han fortæller gerne om de mange gode grillfester, de har lavet, hvor alle har spyttet i kassen for at kunne købe en gris og lave helstegt pattegris på grillen.

Naboskabet med beboerne omkring Enghave Plads er også i top, mener han:

»Beboerne er søde til at komme ned og måske give os lidt penge til nogle bajere. Nu som i går, der havde vi en mand, der kom ind og gav øl til os hernede. Tuborg. Og en hel kasse andre slags bajere. Det fik vi direkte og nød det hernede i går,« siger han og fortsætter:

»Der kommer også en ældre dame ned og siger, her har I en 100-kroneseddel, kan I ikke selv lægge en tyver til og købe en ramme bajere til jer. Og så nyder vi det hernede. Så jeg ved, at de gerne vil have os hernede,« siger han.

Derfor er han heller ikke nervøs ved at indtage Enghave Plads i stedet. Det kræver bare, at der er de rigtige forhold. Som pladsen er nu, er den for klinisk og han er nervøs for, hvordan de mange rejsende med metroen vil tage imod dem.

»For vil de have, at vi sidder derovre under et halvtag og drikker øl, når de kommer op fra metroen? Beboerne vil hellere end gerne have os tilbage, men hvad siger dem, der kører med metroen til det? Det ved jeg ikke.«

Politiet kommer jævnligt i lommeparken og generelt er forholdet godt.

Behov for et læskur

Ronny, der bor på Vesterbro og også var med til at bygge lommeparken er også i tvivl om, hvordan det vil fungere på den åbne plads, som den ser ud nu.

Ronni er ikke begejstret for tanken om at de lukker lommeparken, der ifølge ham er et åndehul for mange.

Ronni er ikke begejstret for tanken om at de lukker lommeparken, der ifølge ham er et åndehul for mange. – Foto: René Mølskov

»Jeg vil sgu godt sige nogle ting. Politiet har været meget heftigt omkring hernede. For i korte træk er stedet jo blevet et åndehul og træksted for mange. Der er jo også en del psykisk syge, der kommer her. Det giver nogle gange nogle uenigheder. Men folk kender hinanden, du ved. Har der været dårlig stemning, så bliver nogen måske væk en dag, og så er det glemt igen,« siger han.

Grundlæggende er de enige om, at de helst bare vil beholde deres læskur og pladsen i lommeparken. Men de ved godt, at det ikke ligger øverst på politiets og kommunens ønskeliste at gøre stedet permanent.

»Hvor kan vi ellers tillade os at lave vores grillfester? Vi kan jo ikke lave en helstegt pattegris på Enghave Plads, vel?,« spørger Kaj retorisk og fortsætter:

»Hvis det skal være mere attraktivt på Enghave Plads, så sæt et halvtag op, en pressenning eller noget andet. Det kan godt løses. Så kan vi godt rykke den vej. Men når regnen kommer, har vi altså brug for noget læ,« siger han.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
To nye ejendomsmæglere er kommet til byen. Kasper Elleris, th, og Jesper Axelsen.prfoto

Nye mæglere i byen

Den lokale fodboldklub Nørrebro United har igangsat et nyt projekt ved navn Baggårdsbold for at imødekomme den store efterspørgsel efter at starte til fodbold i klubben.

DEBAT: Ny kunstgræsbane i Nørrebroparken