Tolerancen opstår kun, hvis vi tør udfordre og tale om problemerne og dermed møde både vores egne og de andres fordomme, skriver Yildiz Akdogan til temaserien Nørrebros Tolerance.
Tolerancen opstår kun, hvis vi tør udfordre og tale om problemerne og dermed møde både vores egne og de andres fordomme, skriver Yildiz Akdogan til temaserien Nørrebros Tolerance. - Foto: PR-foto

Tema/Nørrebros Tolerance: Nørrebro er en mangfoldig bydel – på godt og ondt

Af Yildiz Akdogan, tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokraterne og beboer på Nørrebro

Som lokalpolitiker, mor og kvinde, der har boet i mere end 18 år på ydre Nørrebro, har jeg mange holdninger til min bydel.

Det har mange andre politikere, der kommer på besøg på Nørrebro, også. Nogle opsøger steder alene for at få bekræftet deres allerede stærke fordom om bydelen, andre bliver positivt/negativt overrasket.

Der bor over 80.000 mennesker i bydelen med vidt forskellige baggrunde og drømme. Havde det været en kommune, ville det være en af de fattigste kommuner i landet. Der er områder med klare udfordringer såsom høj arbejdsløshed, lav uddannelse, høj kriminalitetsrate, større social og sundhedsmæssig ulighed og meget udfordrede folkeskoler og andre institutioner.

Det er boligsociale områder, hvor der vil være mønsterbrydere, men hvor det stadig er svært at bryde de social-økonomiske og kulturelle mønstre.

Min begejstring stopper også, når de autonome i deres egen selvfede rus ofte skaber mere ballade end nødvendigt, eksempelvis når politiet skal beskytte en racismedømt politiker, der kommer for at provokere..

Yildiz AkdoganTidligere medlem af Folketinget for Socialdemokraterne og beboer på Nørrebro.

Der er områder, hvor der er blandede sammensætninger af borgere med jysk, fynsk og eller flygtninge-/indvandrerbaggrund, og der er områder, hvor der er en større koncentration af folk med baggrund i Mellemøsten og Afrika som i Mjølnerparken.

Når vi taler om tolerance, er det også vigtigt at italesætte, hvor ens egen grænse går. Jeg mener, tolerancen opstår, når vi begynder at tale med dem, vi ikke kender og socialiserer med til hverdag.

Heldigvis sker der samtaler på kryds og tværs mellem forældre med deres børn på legepladsen, mellem de unge, der mødes f.eks. i Nørrebroparken og griller en sommeraften.

Læs også: Tolerancen på Nørrebro er ikke udpræget

Jeg er personligt helt vild med de mange efterhånden hippe steder, der skaber liv og fællesskab og ikke mindst tiltrækker udenlandske turister til de lokale butikker. Blågårds Plads, Elmegade, Stefansgade og Jægersborggade blot for at nævne nogle steder.

Min begejstring forsvinder til gengæld over for de mange kriminelle bander, der har inddelt bydelen i nøje hashdistrikter, og som udnytter unge mænd som vagter og sælger morgen, middag og aften – unge mænd, der burde være i skole eller på en arbejdsplads. Bander der skaber utryghed, og når de for alvor går amok på hinanden, gør vores bydel til et rent helvede med kugleregn – også mod tilfældige ofre.

Min begejstring stopper også, når de autonome i deres egen selvfede rus ofte skaber mere ballade end nødvendigt, eksempelvis når politiet skal beskytte en racismedømt politiker, der kommer for at provokere. Det samme gælder de ekstreme religiøse salafister, der render rundt og leger Guds sendebude. De viser deres grimme ansigter til valg, hvor de chikanerer politikerne og udnytter demokratiets muligheder til at indskrænke det for andre borgere – især unge førstegangsvælgere.

Læs også: Nørrebro har det hele – også tolerance og intolerance

Midt i alt dét er der 90 procent velfungerende borgere på Nørrebro, der passer deres arbejde, skole, går tur med deres barn. De elsker deres bydel, nyder deres latte eller te på en af de mange fine pladser. Der er den kreative iværksætter fra Bornholm, der er den socialbevidste restauratør fra Tyrkiet, der ansætter nogle af de unge ballademagere for at vise dem, at der er et alternativ.

Der er kirken, der samler også de muslimske borgere til ramadanmiddag. Der er de unge mænd, der spiller høj jallah-musik for at imponere gruppen af unge kvinder på Nørrebrogade, der er unge mennesker, der sætter sig på fortorvet med deres øl og musik ved Dronning Louises bro…

Nørrebro har sine udfordringer på godt og ondt, men tolerancen opstår kun, hvis vi tør at udfordre og tale om problemerne og dermed møde både vores egne og de andres fordomme.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Mindeord: Ung SF‘er død alt for tidligt

Kom til rundvisning i Imam Ali Moskeen på Nørrebro.

Harmoni mellem trosretninger: En uge i rummelighedens tegn