Den frikøbte tribune monteres i svinget bag målet mod Irlandsvej.
Den frikøbte tribune monteres i svinget bag målet mod Irlandsvej. - Foto: Fremad Amager Elite

Fremad Amagers transfer-scoop: Et styks tribune skifter fra Helsingør

Fremad Amager har købt en tribune fra FC Helsingørs gamle stadion. Den skal sætte det gode værtsskab for gæsternes fans i fokus

Tipsbladet skrev i sidste uge, at Fremad Amager har landet en atypisk transfer her i vinterpausen: Klubben har nemlig købt en tribune af FC Helsingør. Det var dog sparsomt med oplysninger.

I dag fredag bekræfter Fremad, at at alle aftaler og papirer er på plads til en bedre udebaneoplevelse i Sundby Idrætspark. Allerede i efteråret måtte man nemlig placere gæsternes fans på højen mod Irlandsvej i kulde, regnvejr og uden overdækning. Men nu kommer tribunen fra det nordsjællandske til undsætning på græshøjen.

Derfor blev der allerede i efteråret sat fokus på ’good hosting’ for gæsterne. Det er kun til udvalgte kampe, at der vil blive lukket helt af nede bag målet ved højen. Til de fleste hjemmekampe, vil alle tilskuere kunne opholde sig på højen eller på tribunen bag målet.

Til kampe med et helt aflukket udebaneafsnit vil de gæstende fans have adgang til egen bod med mad- og drikkevarer, samt toiletforhold, skriver Fremad Amager på sin hjemmeside og fortsætter:

»Der skal lyde en stor tak til Københavns Kommune og parterne omkring, for det gode samarbejde med opførelsen af tribunen.«

ASA Stilladsservice arbejder på højtryk frem mod forårspremieren mod FC Fredericia 29. februar, så de tilrejsende gæster får en bedre oplevelse, lyder det fra Fremads kommercielle direktør Bo Tue Knudsen:

»Det har længe været på tegnebrættet at arbejde på en bedre oplevelse for både hjemme- og udebanefans. Vi rykker os med små, men hastige skridt i forhold til at skabe en bedre oplevelse i Sundby Idrætspark. ’Good hosting’ er vigtigt for de gæster, vi inviterer til fodbold på øen.

Vi ønsker, at Fremad-fansene får en rigtig god behandling og gode forhold på deres udebaneture, og derfor ønsker vi selvfølgelig at give den samme behandling til de tilrejsende udebanefans, der kommer til øen.

Vi har flere ting i ærmet og arbejder på flere nye tiltag allerede fra den kommende forårssæson. Vi ønsker at give den bedst mulige oplevelse til alle, når ’Øens Hold’ er i aktion,« slutter direktøren.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Hjerteforeningen har modtaget 46 indstillinger til prisen som Årets Hjerteredder 2020. Alle hjerteredderne, og de mennesker, de har reddet, er inviteret til et stort hyldestarrangement.

Lokal helt er indstillet til Årets Hjerteredder

Skelgårdsskolens markedsdag tiltrak masser af naboer, forældre, bedsteforældre og andre gæster.

78.812 kroner: Skelgårdsskolen slår igen sin egen rekord til Danmarks Indsamling