Skelgårdsskolens markedsdag tiltrak masser af naboer, forældre, bedsteforældre og andre gæster.
Skelgårdsskolens markedsdag tiltrak masser af naboer, forældre, bedsteforældre og andre gæster. - Foto: Skelgårdsskolen

78.812 kroner: Skelgårdsskolen slår igen sin egen rekord til Danmarks Indsamling

Alle klasser på Skelgårdsskolen deltager for syvende gang i at samle penge ind til Danmarks Indsamling med boder, tombola, spøgelseshus og velgørenhedsmiddag.

Spændingen var stor på Vestamager i går torsdag. Ville Skelgårdsskolens elever lykkes med at slå deres egen rekord fra i fjor på 70.000 indsamlede kroner til Danmarks Indsamling?

Et resultat, der fik skolen op blandt landets bedste skoler.

»Og resultatet i år blev 78.812 kroner. Jeg synes det er megasejt, at vi bliver ved med at slå vores rekord. Det er vigtigt, at vi bliver ved, for det går til et rigtigt godt formål,« siger formand for skolens elevråd, Isabell, der går i 7.B.

Skolens 880 børn deltager alle i indsamlingsarbejdet, og det er blandt andet foregået ved en meget velbesøgt markedsdag på skolen i går med boder, tombolaer, dåsekast, flødebollekast og et stort spøgelseshus i skolens kælder.

»Her betalte folk for at komme ned i kælderen og blive skræmt! Og det var der faktisk virkelig mange, der gerne ville. Jeg tror, det er en slags tradition på skolen med gyserhus – det har været der så længe, jeg kan huske,« fortæller Isabell.

Alle klasser har gjort et godt stykke arbejde, men særligt 5. klasserne står for en flot præstation.

»De holdt velgørenhedsmiddag og fik indsamlet 10.000 kroner,« fortæller elevrådsformanden.

Et andet sejt træk er taget af elevrådet, der startede på planlægningen af indsamlingen for et par måneder siden, og så har hver enkelt klasse haft deres egen individuelle planlægning af deres indsats.

Temaet for Danmarks Indsamling 2020, der markeres med et stort indsamlingsshow på DR 1 lørdag aften, er ’Børn på flugt har brug for hjælp’. Indsamlingen skal støtte 12 projekter i 12 lande på tværs af tre kontinenter og giver børnene uddannelse, beskyttelse og lægehjælp

Det er syvende gang, at skolen engagerer sig i at støtte det gode formål.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Den frikøbte tribune monteres i svinget bag målet mod Irlandsvej.

Fremad Amagers transfer-scoop: Et styks tribune skifter fra Helsingør

Borgmester Simon Aggesen (K).

Aggesen om udligningsplan: Regeringen udskriver ‘dummebøder’ til Frederiksbergs borgere