- Foto: Chili Djurhuus

Fortov halveret langs Rødkilde Skole

Fortovet der går langs Rødkilde Skole er halveret for at give mere plads til 32 parkeringspladser. Miljø- og Teknikforvaltningen kalder fortovet ‘en udstigningszone.‘ Man må bare ikke køre på Rødkildevej i tidsrummet 7 til 9.

»Københavns Kommune har fjernet et af fortovene op til Rødkilde Skole, så nu skal man krydse vejen for at komme hen til skolen,« fortæller Jens Peter Fisker til Vanløse Bladet. Jens Peter Fisker er far til to børn på Rødkilde Skole.

Forvaltning: Bedre trafiksikkerhed

Den 13. august 2001 gav Teknik- og Miljøforvaltningen byggetilladelse til en udvidelse på Rødkilde Skole. Tilladelsen til udvidelsen af skolen blev givet på betingelse af, at der på Rødkildevej skulle indrettes 32 parkeringspladser. Indtil i sommers parkerede bilerne indover kantstenen og op over asfalt-fortovet. Og det er halveringen af fortovet, Jens Peter Fikser synes er uhensigtsmæssig.

Her ses et billede af hvordan fortovet så ud, før det blev halveret. Bilerne holdt her indover fortovet og kantstenen. Det gør de ikke længere.

Her ses et billede af hvordan fortovet så ud, før det blev halveret. Bilerne holdt her indover fortovet og kantstenen. Det gør de ikke længere. – Foto: Google Maps

Sådan ser fortovet ud efter Miljø- og Teknikudvalget har halveret fortorvet og lavet etableret en ‘udstigningszone’, så bilerne fra de 32 parkeringspladser ikke skal parkere op over kantstenen.

Sådan ser fortovet ud efter Miljø- og Teknikudvalget har halveret fortorvet og lavet etableret en ‘udstigningszone’, så bilerne fra de 32 parkeringspladser ikke skal parkere op over kantstenen. – Foto: Chili Djurhuus

Vanløse Bladet har været i kontakt med Teknik- og Miljøforvaltningen. De skriver i en mail til Vanløse Bladet: »Forvaltningens tilgang har været, at kørebanen (Rødkildevej, red) trængte til genoprettelse. Den daværende situation var, at bilerne parkerede op over asfalt-”fortovet” , og derfor finder Miljø- og Teknikforvaltningen det mere trafiksikkert at lave en udstigningszone, da der ikke var plads til et københavnerfortov på denne side.«

Læs også: Trafik- og Miljøforvaltningen: »Børnenes trafiksikkerhed har en høj prioritet«

Forælder: En utryg skolevej

Jens Peter Fisker mener, at trafiksikkerheden bliver dårligere for børnene, at det fordrer forældre til at køre deres børen i skole og derved skaber en utryg skolevej.

»Det giver virkelig ingen mening, at kommunen ikke tager mere hensyn til eleverne trafiksikkerhed. Kommunen har simpelthen fjernet det fortov, der løber langs skolen, så nu skal børnene krydse Rødkildevej, når de skal i skole. Det er tydeligt at Miljø- og Teknikforvaltningen ikke prioriterer børnenes trafiksikkerhed,« siger Jens Peter Fisker til Vanløse Bladet.

Der er indkørsel forbudt (fort forældre, red) på Rødkilde vej mellem 7 og 9 om morgenen

Der er indkørsel forbudt (fort forældre, red) på Rødkilde vej mellem 7 og 9 om morgenen – Foto: Chili Djurhuus

Skoleleder: »Forstår det ikke«

Hellere ikke skoleleder Peter Daniel Andersen forstår, hvorfor fortovet halveres, så der blev bedre plads til de 32 parkeringspladser. Han udtaler:

»Jeg forstår ikke, at man giver ekstra plads til de 32 parkeringspladser. I min optik er det et modsatrettet signal at sende i og med at der er indkørsel forbudt på Rødkildevej mellem 7 og 9. Og det er netop for at sikre trafiksikkerheden blandt vores elever.«

Peter Daniel Andersen siger endvidere til Vanløse Bladet, at Rødkilde Skole ikke kunne blande sig i om hvorvidt fortorvet skulle halveres til fordel for de 32 parkeringspladser.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Handicapparkeringspladsen, som blev etableret i sommerferien 2019, bliver ifølge skoleder på Rødkilde Skole, Peter Daniel Andersen, ikke brugt.

Handicapparkeringsplads etableret i skolegård

Rundkørslen tæt ved DR-Byen på Ørestads Boulevard, og boulevardens andre rundkørsler, skal måske ombygges for at øge trafiksikkerheden.

Trafiksikkerhed: Rundkørsler skal måske ombygges