Pensionister råber i vagt gevær over udfasningen af mimrekortet, selvom det indtil videre er sat i bero af trafikselskaberne Movia, DSB og Metroselskabet.
Pensionister råber i vagt gevær over udfasningen af mimrekortet, selvom det indtil videre er sat i bero af trafikselskaberne Movia, DSB og Metroselskabet. - Foto: Michael Paldan (arkiv).

Pensionister til kamp på Facebook: Hold nallerne væk fra mimrekortet

Som tidligere beskrevet har trafikselskaberne Movia, DSB og Metroselskabet skrinlagt udfasningen af pensionistkortet (mimrekortet). Men samtidig ruster pensionisterne sig til kamp på Facebook og og borgerforslag.dk

Trafikselskaberne Movia, DSB og Metroselskabet (DOT) kunne for lidt over en uge siden meddele, at udfasningen af mimrekortet er skrinlagt. Indtil videre. I en pressemeddelelse skrev Movia, at det havde gjort indtryk, at for nogle pensionister ville det betyde en fordyret transportrejse på helt op til 400 procent. Dermed bliver pensionistkortet, der er et særligt tremåneders rejsekort til personer over 65 år eller på førtidspension med store rabatter, fredet for en stund.

Flere ældreorganisationer glæder sig over udmeldingen, men det får ikke pensionisterne til at opgive kampen for at undgå, at udfasningen kommer på et eller andet tidspunkt.

På Facebook er oprettet gruppen »hold fingrene væk fra mimrekortet«, og på www.borgerforslag.dk skriver initiativtagerne, at beslutningen om at udfase mimrekortet er »en kæmpefejl, der kommer til at ramme syge, gamle og handicappede.«

»Vi mener det er en sag I bør tage op og omgøre. Oplysningerne fra DOT stemmer heller ikke overens med virkeligheden. Det eneste rigtige at gøre er at lade pensionistkortet være som det er i pap. Al den digitalisering er mindst en generation for tidlig – hvis ikke to.«

Forslaget på borgerforslag er stillet af Annette Betina Meiling Seeger, Tårnby. Medstillere er Dunja Fogelberg Hansen, København, Birgit Annette Kjeld Hansen, København, og Katja Fogelberg Seeger, København.

Pensionistkortet koster mellem 420 og 840 kroner for tre måneder afhængigt af antallet af zoner, man køber. Ifølge Movia har 17 procent af de ældre i hovedstadsområdet et pensionistkort. Det svarer til 70.000 mennesker.

Læs også: Ældreråd råber vagt i gevær: Pensionister bliver flået ved afskaffelse af mimrekortet

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
»Desværre er nogle beboerforeninger af den opfattelse, at Københavns Kommune ikke gør noget,« skriver kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde i et debatindlæg.

DEBAT: Der mangler nuancer i nattelivsdiskussionen

Flemming Rosleff fra Irma fortalte om sin eventyrlige karriere, da Vanløse Talks havde premiere på Riccos Kaffebar. Gik du glip af det, så glæd dig til næste talk 29. februar på Locals, hvor Jette Hill Ludvigsen vil fortælle om familieformer.

Derfor folder Flemming bonnen