Lys med dyrene: Zoo lyser op i februarmørket

Et magisk lyshav glimter i Zoo, når Copenhagen Light Festival fra lørdag 1. februar flytter ind i den gamle dyrehave.

Når februarmørket sænker sig, og dyrene trækker sig tilbage til deres stalde, lukker Zoo præcis som de plejer. Når kalenderen skriver 1. februar, og klokken slår 17.00, blænder Zoo dog op for en storstilet lysfest, hvor havens gæster kommer til at opleve Zoo i et helt nyt lys – bogstaveligt talt.

På en oplyst rute rundt i den gamle del af haven, kommer man forbi interaktive lysinstallationer, laserlys, oplyst arkitektur og træer. Både Den Arktiske Ring og Elefanthuset indgår i ruten, men det er i høj grad den spektakulære og levende lyssætning, man skal komme i ZOO for at opleve.

Nattens dyr kan opleves

Der vil således ikke være lys i dyrenes anlæg eller på dyrene, og langt de fleste dyr vil derfor ikke være til at se. Dog vil gæsterne få mulighed for at opleve nogle af dyrene, som er mest aktive om aftenen og i skumringen. Det gælder især kænguruerne, de tasmanske djævle og flere af rovdyrene, som eksempelvis ulvene. Og så kan der også gå sport at spotte pandaerne, for dem kan man ofte høre gumle knasende bambus, før man kan se dem.

Lysfesten er en del af Copenhagen Light Festival og finder sted alle lørdage i februar samt hverdage i vinterferien, der ligger i uge 7.

Lysfest i Zoo

  • Spektakulær og levende lyssætning med interaktive lysinstallationer på en lysrute rundt i den gamle del af Haven (Søndermarken er lukket)

  • Åbningsdatoer: Alle lørdage i februar (1. + 8. + 15. +22. + 29. februar) og alle hverdagsaftener i vinterferien uge 7 (mandag 10. februar – lørdag 29. februar). Alle dage kl. 17.00 – 21.00

  • Zoologisk Have lukker for almindeligt besøg kl. 16.00 og åbner under Lysfesten op igen kl. 17.00

  • Priser:

  • Voksne: 95,00 kr.

  • Voksne med Zookort: 60,00 kr.

  • Børn (0 – 11 år): Gratis

Fra lørdag 1. februar blænder Tivoli op for en stor lysfest.
Fra lørdag 1. februar blænder Tivoli op for en stor lysfest. – Foto: Zoologisk Have København

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Adgangsforholdene på Frederiksberg Rådhus skal forbedres, så kørestolsbrugere og gangbesværede nemmere kan komme op på rådhuset.

Indgang bygges om: Nu bliver det nemmere at komme op på Rådhuset

Handicapparkeringspladsen, som blev etableret i sommerferien 2019, bliver ifølge skoleder på Rødkilde Skole, Peter Daniel Andersen, ikke brugt.

Handicapparkeringsplads etableret i skolegård