Uzma Ahmed arrangerer et børnevenligt fredsoptog på 5-årsdagen for angrebet på Krudttønden.
Uzma Ahmed arrangerer et børnevenligt fredsoptog på 5-årsdagen for angrebet på Krudttønden. - Foto: Martin Sørensen

Fredsoptog på 5-årsdagen for terrorangreb

Kærlighed og kage skal bekæmpe ufred og had, er budskabet for et optog, der planlægges på 5- årsdagen for angrebet på Krudttønden.

Vi glemmer det aldrig.

14. februar 2015 om eftermiddagen angreb en ung mand et arrangement på Østerbros kultursted Krudttønden. En mand døde.

Senere ved midnatstid dræbte han endnu en mand ved synagogen i Indre By, inden han selv blev dræbt i Nordvest sidst på natten.

På 5-årsdagen, 14. februar 2020, arrangerer Uzma Ahmed som initiativtager til »Fredsprojektet mod Racisme – Kærlighed og kage«, optog fra Trianglen til Krudttønden om formiddagen.

Jeg er bare mor

Uzma Ahmed er fra Nørrebro og har været og er aktiv i en lang række sammenhænge.

»I den her sammenhæng er jeg bare mor. Vi har ikke noget andet formål end, at vi skal være i fred med hinanden, og at vi skaber en tryg fremtid for vores børn,« siger hun og nævner, at hun har en gruppe af andre mødre med sig som medarrangører.

»Vi vil gerne møde ufred med fred,« siger hun.

Uzma Ahmed fortæller, at hun samarbejder med Krudttønden og arrangementet Krudtugejazz, som finder sted for børn i vinterferien, om optoget.

Det er meningen, at det skal være et børnevenligt arrangement med balloner og glæde.

Fredsfest foran tønden

Foran Krudttønden vil der blive holdt en fredsfest. Mødrene opfordrer alle til at tage kage med, som deles til festen.

»Vi mindes de døde, samtidig med arrangementet skal skabe tryghed for vores børn,« siger hun.

– Er kampen for ytringsfrihed en del af arrangementet?

»Det, jeg synes, er det vigtigste, er at arbejde hen i mod et nyt »vi«. Mit mål er at insistere på, at vi skal leve sammen, og så må alle finde det ståsted, de har lyst til. Det er naturligvis også ytringsfrihed. Men det er ikke noget politisk arrangement,« siger hun.

Folk, der vil deltage i arrangementet, opfordres til at tage kage med, hvis det er muligt. Men alle er velkomne

Sidst Uzma Ahmed og gruppen arrangerede en lignende demonstration, var da Youtube-fænomenet og folketingskandidaten Rasmus Paludan havde demonstreret på Nørrebro i foråret 2019.

Arrangementet kan findes her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Jeppe Kofod besøger Enigma til en snak om, hvordan det er at være udenrigsminister.

Foredrag og debat med Jeppe Kofod på Enigma

Med SF‘s forslag bliver 7.500 af de 12.000 nye ungdomsboliger almene i stedet for privatejede.

SF vil sikre unge mod prisstigninger med nyt forslag