RebekkaMaria underholdt småbørnsforældrene med sit musikalske show.
RebekkaMaria underholdt småbørnsforældrene med sit musikalske show. - Foto: Christian M. Olsen

Formiddagskoncerterne er babyvenlige i kulturhuset

Torsdag formiddag var småbørnsforældre og deres babyer samlet til den første af en række babyvenlige koncerter i Kulturhuset Indre By.

Kulturhuset Indre By, torsdag formiddag. Caféområdet er fyldt med tomme barnevogne.

I den store sal har omkring 30 mødre og nogle fædre taget plads på stolerækker og på gulvet foran. Med sig har de deres babyer, for de er til ’Bring Your Baby’-koncert. Den første af en række koncerter i Indre By Kulturhus målrettet småbørnsforældre.

RebekkaMaria står på scenen. Hun udgav i begyndelsen af 2019 dobbeltsinglen Mormælk. ’Varm og dansabel moderskabspop’, som musikken betegnes. Teksterne sætter ord på forvandlingen fra kvinde til kor og så kvindemor.

RebekkaMaria står sammen med den Steppeulv-nominerede sangerinde Randi Pontoppidan og sangskriveren Maja Gry Brøns bag koncertrækken.

»Det er min oplevelse, at der er mange kvinder på barsel, som føler sig ekskluderet fra cafeer, ølbarer og visse kulturelle arrangementer. Her forsøger vi at give plads til dem på deres præmisser,« siger Maja Gry Brøns.

Gugu og babygynge

»Der mangler simpelthen voksen-aktiviteter til nybagte forældre på barsel. Der går meget hurtigt gugu og babygynge i den. Og det er også fint, men det stimulerer måske ikke helt de behov, man har som voksen,« siger Maja Gry Brøns.

Så koncerten er en voksenkoncert, men der er plads til børnene. De kravler omkring på gulvet eller følger med i sceneshowet fra mors eller fars skulder. En gang imellem lyder gråd eller et lille skrig. Uden at det på noget tidspunkt bliver et forstyrrende element i musikken.

»‘Bring Your Baby’ er skabt af musikere, der brænder for musikkens nærvær og skæve hjørner, for original historiefortælling og for tværkunstnerisk arbejde,« siger Maja Gry Brøns.

»‘Bring Your Baby’ er skabt af musikere, der brænder for musikkens nærvær og skæve hjørner, for original historiefortælling og for tværkunstnerisk arbejde,« siger Maja Gry Brøns. – Foto: Christian M. Olsen

»Til koncerterne er stemningen, lydniveauet og tidspunkterne babyvenlige,« siger Maja Gry Brøns.

Ved koncerterne holder en babypasser øje med sovende børn, og der er mulighed for at spise en madpakke med andre børn og forældre bagefter.

Billetter til koncerterne fås ved at donere minimum 75 kroner pr. voksen til Bring Your Baby’s crowdfunding-kampagne.

Næste koncert er med Randi Pontoppidan 27. februar kl. 11 i Kulturhuset Indre By.

»Jeg er ikke typen, der bare sidder derhjemme«

Kristine Provo med sin ti måneder gamle søn, Wilder. FOTO: Christian M. Olsen

Kristine Provo med sin ti måneder gamle søn, Wilder. FOTO: Christian M. Olsen

En af deltagerne ved den første Bring Your Baby-koncert var Kristine Provo, der var til koncert sammen med sin ti måneder gamle søn Wilder.

»Jeg prioriterer at deltage i mange aktiviteter under min barsel,« siger Kristine Provo, der første gang stødte på koncerten på facebook.

»Jeg er ikke typen, der bare sidder derhjemme. Det kan meget hurtigt gå hen og blive kedeligt,« siger hun og tilføjer:

»Mange gange kan man dog være bekymret for, at børnene kommer til at larme for meget, men det er der ingen grund til her,« siger Kristine Provo.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
12-årige Lea er tilfreds med den nye tegnestue, som nu står klar i Tivoli.

Godkendt: 12-årige Lea testede ny tegnestue i Tivoli

Accordeonisten Julie Holmegaard Schade debuterer fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i gratis koncert i Konservatoriets Koncertsal.

Accordeondebut i Konservatoriets Koncertsal