Ytterlandet består af tre distinkte og kreative stemmer på den danske avantgarde scene: Sture Ericson, Henrik Olsson og Håkon Berre.
Ytterlandet består af tre distinkte og kreative stemmer på den danske avantgarde scene: Sture Ericson, Henrik Olsson og Håkon Berre. - Foto: Pressefoto.

Vild koncert med visuelle virkemidler

Søndag den 2. februar er der mulighed for at få en anderledes koncertoplevelse, hvor musik improviseres parallelt med, at otte millimeter film projekteres synkront på et lærred.

Musikken leveres af Ytterlandet, en trio der opererer i forlængelsen af den internationale tradition af improviseret musik. Der bliver brugt kagedoser og termo-låg i saxen, trommesættet udvides med alle mulige dimser, guitaren finder nye klange med hjælp af hårbørste og effektpedaler.

Den visuelle del er lavet af Martin Klapper, en visuel kunstner der arbejder med low-fi film. De udgør et slags kollage, pludselige sammenklip af disparat karakter, med et flow der minder om improviseret musik.

Musik og film kan opleves som en enhed, som kommentarer til hinanden eller som totalt uafhængige.

Koncert med visuals. Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København. 2. februar klokken 20.00-22.00. Entré: 50 kroner.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tidligere leder af Frederiksberg Teater, Gert V. Nielsen.

Frederiksberg Teater: Gert V. Nielsen er død

Det næsten 12 meter høje træ står på hjørnet af Esplanaden og Grønningen.

Nyt træ er plantet på ny plads: 12 meter højt egetræ ankom på blokvogn