Lucy er klar til at sprede lys i sit eget nabolag på fredag.
Lucy er klar til at sprede lys i sit eget nabolag på fredag. - Foto: Jacob Schneider

Lucy lyser op i sit eget hood

Musiker og visuel kunstner Lucy Love kan opleves i sin egen baghave, som hun kalder det, når Urbanplanen fejrer årets lysfestival på fredag. Hun elsker barndomskvarteret, som hun aldrig er flyttet fra.

Ved indgangen til Peder Lykke Skolen hænger en plakat for fredagens store lysfest i Urbanplanen, og øverst på listen over de optrædende står Lucy Love. Hun bor lige ud til græsområdet bag Signalgården, hvor festen foregår, og kender udmærket glasdørene til skolen, hvor vi møder hende: Hun har gået på Peder Lykke, som er i gang med en kæmpe renovering, i hele sin skolegang.

»Det hele får en makeover for tiden, det er fedt at se. Og sjovt at være tilbage på min gamle skole,« siger Lucy.

Men faktisk er det lidt angstprovokerende at skulle spille koncert i det nabolag, hvor hun er vokset op og ikke agter at flytte fra, fortæller hun med en lille trækning i mundvigen:

»I starten af min karriere blev jeg spurgt om et job i Urbanplanen, og der sagde jeg nej. Det var for meget. Så det bliver lidt mærkeligt at stå på en scene og kunne kigge hjem. Men hvad, vi har prøvet lidt af hvert, og det er jo bare en gøglerfest. Det ville også være lidt spøjst, hvis de hyrede en fra Ishøj eller noget,« siger 34-årige Lucy med det borgerlige efternavn Siame.

»Bogen«

Lucy er vokset op på Lygtemagerstien, siden familien kom til landet fra Zambia, da hun var to. Hun har hittet med sin elektroniske rapmusik lige siden debuten i 2009, og på fredag har hun så sin debut på en scene i sit eget hood, når der er lysfest bag Signalgården ved Hørgården.

»Det var et fedt sted at vokse op: Mange legepladser, meget grønt og meget plads. Bondegården og byggelegepladsen og de fleste fra min klasse, som boede lige omkring. Jeg spillede håndbold her på skolen og det hele var ligesom samlet: Man havde ikke behov for at komme ud af området.

Jeg blev også boende, da jeg flyttede hjemmefra. Og nu er jeg flyttet op der, hvor Hørgården havde kolonihaver – og det var jo ikke rigtigt Urbanplanen, selv om det egentlig er de samme byggerier.

Området har ændret sig over de 20 år, jeg boede der. Fra superhyggeligt til… Ja, stadig hyggeligt, men der kom flere grupperinger, og så det center (Solvang Centret, red.), som bare faldt fra hinanden. Da jeg var lille, var alt, hvad man havde brug for, samlet der: To supermarkeder, apotek, bank, posthus, bibliotek. Til sidst var der bare en kiosk, et tilholdssted med en utryg stemning.

Jeg husker ikke nogen koncerter, mens jeg boede der. De viste film nede på plænen en gang imellem, og så var der et par børnekoncerter og nogle basketturneringer. Der var sgu’ ikke nogen lysfester,« husker Lucy, der ligesom mange andre fra ’Planen’ har oplevet omverdenens reaktioner til Morten Papes roman af samme navn, siden den udkom i 2015.

»Når man nævner rundt omkring, at man kommer herfra, siger folk ’nå ja, jeg har læst bogen’. Altså ikke på Amager, for der er sgu’ ikke noget drama omkring Urbanplanen.

Og jo, den er vel god nok, men det kommer meget an på, hvor man har været socialt. Jeg har malet og tegnet på Billedskolen, siden jeg var helt lille, og spillet håndbold. Og på en eller anden måde har jeg godt vidst, hvem jeg ikke skulle hænge ud med. Og man er jo godt i gang med at gøre det til et hyggeligt og trygt sted igen. Man hører jo om en del mennesker, som flytter hertil, og det er ret cool. Det er jo billigt og fede lejligheder. Og vi har en bondegård midt i København, hvor folk strømmer til – den har jeg bare altid taget for givet, når man blev vækket af hanen derovre. Så folk kommer til trods for den bog,« griner musikeren.

Første parket til udviklingen

Det var dog ikke øens stolte musikalske traditioner, der fik hende ind på det spor i sin tid:

»Der var ingen omkring mig, der var interesseret i musik – det var sport, der var det store. Men jeg kom på en gymnasial uddannelse i Lund, hvor jeg pendlede over broen hver dag, med billedkunst som hovedlinje og musik som sidefag.

Sidenhen kom hun på Det Fynske Kunstakademi og specialiserede sig i visuel kunst og performance.

Da interessen for kunst og musik blev vakt, var det Christiania, Lucy vendte blikket mod:

»Det var i hvert fald ikke Strøget. Og det var stadig på øen: Den Grå Hal, Loppen, Operaen. Jeg kender jo ikke andet, men jeg elsker stadig Amager: Jeg går de samme steder, som jeg altid har gjort, ned ad Amagerbrogade, ned ad Tingvej… Det er lidt uhyggeligt. Men så ved man jo, hvor alting er, og alt er familiært. Til trods for DR Byen og alt det, de bygger for fuld smadder. Det er jo helt vildt, hvad der er sket på bare fem år.

Jeg husker Amager Fælled, hvor man skulle ned ad den der mærkelige sti og over kloakken. Man var ikke derovre, det var alt for skummelt. I dag snakker folk nærmest ikke om andet. Det hele er ligesom blevet shinet op,« slutter Lucy, som er i gang med sit fjerde album, der udkommer i år.

Lysfesten foregår på fredag 31. januar klokken 17.00-20.00, på grønningen mellem Amagerfælledvej og Brydes Allé.

Lucy Love optræder med sit visuelle show og unikke blanding af urban, pop og dance.

Energiselskabet Ørsted stiller virtual reality briller til rådighed, så man kan komme med på ’Space Safari’ – en virtuel rejse ud i rummet. Lysmand Yaw Darko skaber stemningsfulde lysinstallationer og Signe Gravlund Thomsen optræder med lyskostumer på stylter.

Børn og unge fra området arrangerer konkurrencer, og der sælges kager og forfriskninger.

Se mere på Facebook: ’Lysfest i Hørgården/Signalgården’

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tal fra arla.dk viser, at banankagen er den, der bliver søgt mest på

Endelig: Her er københavnernes favoritkage

Det er fint med biblioteket, som det er nu, men det ville da også være godt for os, hvis det kom til Kildevæld, som er lige rundt om hjørnet. Men en kilometer gør ikke den store forskel, så det er nærmest hip som hap. Vi bruger det meget til vores datter Avyaya på fire år.

Hvor foretrækker du, at biblioteket ligger?