Udstillingen kan ses frem til mandag 3. februar i Rigshospitalets forhal
Udstillingen kan ses frem til mandag 3. februar i Rigshospitalets forhal - Foto: Jesper Møller

Designere vil forbedre kræftpatienters ophold på Rigshospitalet

Kræftpatienter skal have bedre oplevelser under hospitalsforsøg, mener designstuderende fra Det Kongelige Kunstakademi. Derfor har 39 designstuderende kommet med en stribe kreative forbedringer, der afsløres på en udstilling, der åbnede 29. januar.

Der er blandt andet fokus på, at hospitalet mangler plads. De designstuderende vil derfor skabe bedre rammer for private samtaler. De har forsøgt at løse ’problemet’ ved at lave markeringer på gulv, vægge og møbler på en behagelig måde, men også på en måde, der skaber et privat rum på hospitalsgangen.

»Nu vil vi ud fra de unge designeres forslag teste nogle af løsningerne og finde ud af, hvordan de fungerer i kræftafdelingens hverdag,« siger seniorforsker Karin Piil. De studerende har fået kreative idéer ved at iagttage adfærdsmønstre på hospitalet. »For os er det en stærk motivation, at vores ide kan gøre en forskel i menneskers liv, og at det ikke er design for designets skyld,« siger Julia Kassandra Klibo, der er designstuderende. Udstillingen af i alt 12 projekter kan ses i Rigshospitalets forhal fra 29. januar til 3. februar.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Platanvej.

DEBAT: Åbent brev til Jan E. om Platanvej

Lille VEGA i brand