- Foto: Martin Sørensen

Storfamilien

Michael Engelbrecht er kommet i familie med det meste af verden – sådan helt bogstaveligt.

Jeg får næsten dagligt nye familiemedlemmer. Sådan et par stykker eller tre. Og det er ikke fordi den fødedygtige del af slægten er speciel produktiv.

Nej, det er slægtninge fra alle dele af verden, som jeg intet anede om, før jeg fik lavet en DNA-test. I dag har jeg – ud over min kendte familie – 2590 kødelige slægtninge. De fordeler sig på samtlige kontinenter undtagen Antarktis, og jeg få jævnlig breve, der indledes »Dear Cousin«.

I går fik jeg et fra Ashley Hamblin i Australien, der ud fra fotoet ligner en munter mand med hang til rugby og Harper Beer.

»Jeg kan se, at vi to deler DNA. Så kan du ikke lige checke James Johnson ud. Han er født i København i 1857 og hedder vist oprindelig ’Johansen’. Hans søn Francis Charles var min oldefar,« skriver han.

Hyggelig nok, men at finde en mand, der vistnok hedder Jacob Johansen i København i 1857 nærmer sig det umulige, især når gotisk håndskrift ikke er en spidskompetence i Australien, og hans far er noteret til have heddet ’Feus’ til fornavn. Måske der har stået ’Jens’ eller ’Hans’ Tja..

Så er der mere hul igennem til min ’kusine’ Morgan E Carmine, der bor i Georgia og er gift med en afro-amerikansk, professionel soldat. Vi har vi deler en tip-tip-oldemor på Ystad-kanten ved navn Boel Olsdatter. Hendes datter Johanna Zerman kom i 1864 til Sundbyøster sammen med sin mand Nils Andersson – sådan i bedste Pelle Erobreren-stil. De flygtede fra fattigdom i Sverige og fik et bedre liv i Danmark – sådan da. I hvert fald med hårdt arbejde. Deres Gertrude tog skridtet fuldt ud og emigrerede til Chicago, hvor hun i dag har en stor efterslægt.

Men tilbage til mine 2588 andre kødelige familiemedlemmer.

Jeg har tidligere skrevet en klummer, der hed: »Bastarderne er de bedste« – for på dette felt er jeg ret kvalificeret med forfædre fra Nord- og Vesteuropa, Ungarn, Skandinavien, Finland, Kina og Mellemøsten – plus lidt blod fra askenazi-jøder og amazon-indianere.

Disse informationer har jeg fra MyHeritage, der har lavet DNA-testen, og man kan gå ind i deres database og se, hvem man er i familie – i hvor mange segmenter og andre indviklede ting.

Der er mail-adresser på alle de 2590 nye familiemedlemmer, hvis man vil spørge dem om noget, og man kan også dele sine kødelige slægtninge op i lande og etniske grupper.

Der er naturligvis flest ’fætre og kusiner’ i USA og England, hvor interessen for at få lavet DNA-test har været moderne længere end her. Så jeg kan kun mønstre 436 DNA-familiemedlemmer i Danmark, mens USA klinger ind med hele 778.

Men det er faktisk mere interessant, at se hvor ens gener også har bredt sig hen. F.eks. er der en gruppe på 32 personer, der har samme askenazi-jøde-gener, som jeg selv. Der er en Marx, så måske jeg er befætret med ham Karl?

Der er også begyndt at tikke asiatiske familiemedlemmer ind, f.eks. kinesiske Lucy Zhe Ming i Belgien og Seth Dinh-Phan, der er vietnamesisk, men bor i USA. Herfra kommer også Talihna med det pære-tyrkiske efternavn Øzturk.

I traditionel slægtsforskning arbejder man efter Christian 5.s lov: Den kirkeklokken har ringet for, er som fader at betragte. Altså det, der står i kirkebogen er gældende, hvilket gælder uanset om faderen er congoleser og barnet rødhåret med fregner. Eller omvendt.

Derfor opererer jøderne meget fornuftigt med, at slægten følger kvinderne, da man jo aldrig kan vide, hvem faderen er.

På moderne hospitaler afvises efter sigende op mod 10 procent af fædrene, når de i deres hjertes godhed vil donere f.eks. en nyre til deres barn. De er nemlig slet ikke i familie, hvilket jo nok fører til nogle dybsindige meningsudvekslinger hjemme i samtalekøkkenet.

Men lige præcis min DNA-test må siges at være undtagelsen, der bekræfter reglen. For et stykke tid siden fik jeg nemlig en ny fjern fætter, Dennis Sørensen, som kunne berette, at vi har en fælles forfader nemlig Mette Breum Friis (1405-55), som er ud af den adelige Friis-familie.

Måske man skulle skrive til Hesselagergård og høre, om der skulle være et arvelod?

Dennis må siges at være noget af en supergrandfætter hele 17 generationer frem og tilbage.

Til gengæld er dronning Margrethe 2 ikke det mindste beslægtet med Harald Blåtand, selv om det fremgår af alverdens anetavler.

Men derimod optræder Louise Augusta – der er Christian 7. og Caroline Mathildes datter – blandt Margrethes aner. Også selv om det anses for 99 procent sikkert, at livlægen Johann Friedrich Struensee var den biologiske far – det var jo ikke kun for renlighedens skyld, at de Struensee og Caroline Mathilde opholdt sig i det berømte badekar på Frederiksberg Slot.

Men kirkeklokken havde ringet for den gale kong Christian, så den lille pige var prinsesse og blev senere gift ind i hertug familien i Glücksburg, der jo endte med at overtage den danske krone.

Det skal nævnes, at det koster omkring 500 kr. at få lavet en DNA-test – og jeg har i hvert fald haft masser af sjov for de penge.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Transportminister Benny Engelbrecht (S) ved fodgængerovergangen foran Kildevældsskolen. Da han selv var i skolepatrulje i firserne fandtes denne overgang ikke, og han befandt sig i stedet ved den overgang, som ses i baggrunden.

Transport-Benny tilbage i sin skolegade

På første sal i huset på Øresunds Allé har Lars Volker Hansen en okay dækning på sin arbejdstelefon med TDC-abonnement. Men i stuen er det svært at få forbindelse.

Kun mobilforbindelse på husets første sal