I uge 4 udbredte elever, forældre og lærere fra Ellebjerg Skole budskaber om god stil i Sydhavnen.
I uge 4 udbredte elever, forældre og lærere fra Ellebjerg Skole budskaber om god stil i Sydhavnen. - Foto: Benedicte Lorenzen

Essay om god stil: Hvad betyder det at være et godt menneske?

I sidste uge besluttede Ellebjerg Skole at behandle hinanden ordentligt med kampagnen ‘Det er go’ stil‘. Det skrev 8.b essays om, og vi bringer her et af de gode bud på, hvad god stil er, og hvordan man behandler hinanden ordentligt.

Af Zaynab Walied Mohammed Awad

Går i 8.b på Ellebjerg Skole

Der er ingen, der skal sige, at det at opretholde normer, automatisk gør en til et godt menneske, bare fordi det er god stil. Især ikke hvis det bliver sagt så de selvudnævnte ’gode mennesker’ får det bedre med sig selv.

Når man opretholder normer er det ikke fra godheden i sit eget hjerte, næh ikke engang tæt på, når man venter, til det bliver ens tur til at blive betjent ved kassen, smiler til andre på gaden, kommer til tiden, mødes med nogen, eller kigger folk i øjne, når man snakker med dem, er det ikke fordi, man virkelig mener, det er det gode at gøre, men tværtimod gør man det for at undgå at virke som en nar, og nu har vi også en stille aftale om, at det er der ingen, der vil fremstå som, altså lige bortset fra dem der virkelig bare er ligeglade.

Hvor er folk ligeglade?

Hvis motivet er nok for over halvdelen af befolkningen, hvorfor findes der så stadig de førnævnte folk, som er ligeglade med at fremstå som nogen, der har ondt i røven? Dem, der er ligeglade med at springe over i køen og væmmes når kasseassistenten ønsker dem ’god dag’.

Selvom de lige har fået skæld ud, fordi de tilsyneladende ikke har gjort sit job ordentligt, da kvitteringen ikke kunne udskrives indenfor fem sekunder. Måske svarer de sødt, fordi det er deres arbejde eller fordi de i virkeligheden kender til den gode stil.

Men nok om det, lad os kigge tilbage til dengang jeg virkelig fik et indblik i, hvad god stil rent faktisk betyder, og hvad et godt menneske egentlig er. Da jeg var otte-ni, var jeg på vej hjem fra skole. Jeg var ved at krydse den store vej, der hverken havde lyskryds eller nogen former for skolepatrulje. Klokken var ca. 14.00 om eftermiddagen, og det var forår, så biler var der i hvert fald masser af.

Jeg må havde set helt og aldeles håbløs ud, da jeg kiggede rundt og tøvede, hver gang jeg havde besluttet mig for at nu, nu går jeg over vejen, selv om jeg godt vidste, det ikke ville blive til noget.

En hjælpende hånd

Lige indtil hun kom, en ung kvinde formentlig i 20’erne, hun havde langt brunt hår og noget der godt kunne ligne et modermærke på venstre side af kinden. Hun smilte sødt til mig, en lille fortabt pige, der umuligt selv kunne krydse den store vej, og så spurgte hun, ’har du brug for hjælp?’

Jeg kan huske, at jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle gøre, så jeg smilede sødt og nikkede og tænkte, at dette godt nok var god stil. Hun tog mig i hånden og krydsede vejen med mig, smilede og spurgte hvad jeg hed, selv om jeg ikke kendte hende.

Grunden til, at jeg kommer med dette eksempel, er ikke for at fortælle, at det eneste der gør et menneske godt, eller at det eneste der er god stil, er at hjælpe et hjælpeløst barn over vejen.

Nej tværtimod, jeg kommer med dette eksempel for at vise, at man virkelig ikke skal yde meget for at være et godt menneske. Hvis dette er alt, der skal til, hvorfor har folk så svært ved at opretholde noget så simpelt som normale værdier? Ting man ikke behøver at gøre en stor indsats for at opnå, og som i stedet ville gøre livet nemmere og mere overskueligt for både en selv og andre.

Ting man gør, ikke for at fremstå som et godt menneske, men som et normalt menneske.

Normer mere end stil

I Danmark er vi gode til at opretholde normer, men nok ikke særligt gode til at holde den gode stil. Vi gør ting, så livet bliver nemmere for os, men når det kommer til at yde en indsats for andre, er det her vi pænt takker nej.

Jeg ved, at dette ikke bliver forbedret inden for de næste år, og det er tydeligt, at folk bliver mere og mere utålmodige. Nu bliver normale værdier set som at yde en hård indsats. Ting som at vente tålmodigt i køen i Fakta bliver set som en tjeneste for andre, og det at møde til tiden og kigge folk i øjne, når man snakker sammen, bliver til en dåd og ikke bare noget, man gør for at vise god opførsel. Ting som er god stil, og nok kræver lidt af en indsats, skal vi have noget for, så hvorfor skulle det samme ikke også ske med normer.

Normale værdier, og basal viden om, hvordan man skal opføre sig i offentligheden, forvandler sig til grådige tanker om, at man altid skal have noget til gengæld. Jeg var så sød at jeg hjælpe den ældre dame den anden dag, eller jeg smilte sødt til den fremmede person på gaden, fortjener jeg så ikke noget til gengæld?

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
De glade legatmodtagere af studielegater for mediefolk mødtes på Junior forleden.

Fik selv legat: »Jeg syntes, det var fantastisk«

Til februar kaster Copenhagen Light Festival lys over byen. På åbningsaftenen 1. februar kan du blandt andet besøge Kayak Bar til masser af lys og musik.

I en mørk tid: Festival sætter lys til København